Få opslag som dette inden alle andre

IT specialist med lyst til at arbejde med MS Power Platform på Københavns Universitet

Københavns Universitet



IT specialist med lyst til at arbejde med MS Power Platform på Københavns Universitet
Søg stillingen som IT specialist i UC-teamet og vær med til at drifte IT‑løsninger til Danmarks største universitet i en spændende og kompetencestærk IT‑afdeling.

Vil du gøre en forskel for 40.000 studerende og 10.000 ansatte på Københavns Universitet? Vil du have omkring 350 dygtige IT‑kolleger, der selv drifter, tilpasser, udvikler og supporterer en bred portefølje af IT‑løsninger? Og ønsker du løbende kompetenceudvikling, så du altid er fagligt opdateret? Så er stillingen i KU IT, universitetets centrale IT‑afdeling, måske noget for dig.

Sådan bliver din arbejdsdag
Du bliver en del af sektionen Platforme og Applikationer, som har driftsansvaret for en lang og voksende række af applikationer og systemer på KU.

Dit primære fokus bliver Microsoft‑applikationer i 365‑suiten – Power Platform, Exchange og Teams.

Du vil også komme til arbejde med andre teknologier. Så det er vigtigt at du er nysgerrig og har lyst og energi til at kaste dig over nye opgaver og tilegne dig ny viden, der hvor du måtte mangle. Uanset hvilken teknologi du kommer til arbejde med, er opgaven altid den samme. At sikre, at KUs applikationerne er tilgængelige, opdaterede, sikre og stabile.

Du bliver en del af et team på ni personer, der driver nogle af KUs mest forretningskritiske løsninger såsom mail, 365 og telefoni. Vi leder efter en kollega, som er selvstændigt teknisk udførende på linje med teamets øvrige specialister.

I din hverdag kommer du til arbejde tæt sammen med de mere forretningsvendte application managers, men også netværks- og servereksperter og selvfølgelig IT-sikkerhed.

Dine primære opgaver

  • Konfiguration og brugeradministration
  • Overvågning, performanceoptimering og backup
  • Fejlsøgning og 2nd‑level support
  • Opdateringer, patchning og håndtering af certifikater
  • Implementering af sikkerhedspolitikker
  • Vedligeholdelse af dokumentation
  • Deltagelse i driftsteams og projekter

På siden kan du se en kort video, hvor en medarbejder fortæller om hverdagen som IT‑medarbejder på Københavns Universitet – f.eks. som IT‑udvikler.

Hvad kommer du med?
Din uddannelsesbaggrund eller antal år på arbejdsmarkedet er ikke afgørende for os. Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring fra andre IT-områder f.eks. support eller helpdesk.

Uanset hvor i IT-verdenen du kommer fra, vil du passe godt ind i rollen, hvis du har en eller flere af følgende kompetencer og erfaringer:

  • Erfaring som systemadministrator eller application specialist
  • Erfaring fra IT-support i en større organisation
  • Kendskab til 365, Azure, PowerShell og low‑code teknologier
  • Relevante certificeringer som MS‑900, PL‑900 eller SC‑900 (ikke et krav, men en fordel)

Mangler du erfaring eller viden på enkelte områder, sørger vi for at klæde dig godt på – både ved start og løbende gennem ansættelsen.

Om KU IT som arbejdsplads
KU IT holder til i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej 132 KBH N, og der er mulighed for gratis parkering. KU IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU IT universitetets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.

KU IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt - bl.a. ved at arrangere fredagsbar for hele KU IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. oktober eller snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost.

Alt afhængig af din uddannelsesbaggrund og kvalifikationer vil løn og ansættelsesvilkår ske i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og LC/CO10-Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med en indplacering i løngruppe 3 eller i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten med en indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om KU IT, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Peter Aagerup Jensen på tlf. 24 95 94 71 eller [email protected]

Sådan søger du jobbet
Send din ansøgning med CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter, så vi har den senest 14/8 2026. Vi forventer at afholde første samtalerunde løbende og senest i uge 35 og anden samtalerunde i uge 36.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Peter Aagerup Jensen
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 16-08-2026

Ansættelsesdato: 01-10-2026

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: UCPH IT

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2875562//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.