Få opslag som dette inden alle andre

Kommerciel Contract Manager

PeopleLink



Søg stillingen

KRITISK ENERGI INFRASTRUKTUR FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID
Ballerup / Fredericia
Vil du have central rolle i kontraktstyringen af anlægskontrakterne til Danmarks kritiske energi infrastruktur? Vil du gøre det i samarbejde med et dedikeret team af dygtige kolleger og udvikle dig undervejs? Vil du med på en rejse mod en bæredygtig fremtid og bidrage til den grønne omstilling? Så får du muligheden her.

Du styrer kontrakter på infrastrukturprojekter og indfrier dine ambitioner
Du bliver en del af Anlægsindkøb i Energinet, Supply Chain, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Anlægsindkøb i Energinet består af mere end 40 dygtige medarbejdere fordelt ligeligt på tre afdelinger. Afdelingen har ansvar for indkøb til og kontraktstyring af anlægsprojekter til kritiske energi infrastrukturprojekter i Danmark. Da den samlede projektportefølje vokser, er der løbende behov for nye kolleger.

Afdelingen arbejder ud fra Category Management som kerneprincip, hvor du som Kommerciel Contract Manager får ansvar for en portefølje af indgående kontrakter og for at styrke samarbejdet med strategisk vigtige leverandører. Aftalerne dækker områderne komponenter, udstyr, tjenesteydelser og entreprenøraftaler samt stationsprojekter. Kontrakterne er aftalt som totalentrepriser, hovedentrepriser eller fagentrepriser, og du arbejder i snitfladen mellem kontrakterne og udbudsretten.

Porteføljerne tilpasses din erfaring og dine kompetencer, og du bliver løbende klædt på til at tage større og større ansvar.

Du arbejder med at sikre fremdrift og balance mellem forretningens behov og de juridiske rammer for din kontraktportefølje. Du bliver en betroet rådgiver for projekterne, og i et tæt samspil bidrager alle til en effektiv, strategisk og værdiskabende kontraktstyring. Du kan efter behov trække på specialister inden for økonomi og jura, ligesom dine kolleger i teamet gerne sparrer med dig.

Dine konkrete opgaver varierer efter porteføljesammensætningen og tager alle udgangspunkt i de kommercielle kontraktuelle emner og problemstillinger. Opgaverne bliver bl.a. at:

  • Rådgive projektlederne om anvendelse af kontrakter
  • Håndtere prisreguleringer af rammeaftaler/kontrakter og opskrive indkøbsordrer
  • Håndtere kontraktforlængelser og -ændringer inkl. forhandling af vilkår og brug af optioner
  • Have kontakt med de strategisk vigtige leverandører og afholde statusmøder

Du kommer dermed til at sætte dit direkte aftryk, og du kan løbende se dine konkrete resultater, samtidig med at du har de langsigtede mål for øje. Din arbejdsplads er på kontoret i Ballerup eller i Fredericia.

Du har et godt fundament med vilje og ambition til at udvikle dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, sandsynligvis på kandidatniveau, et godt kendskab til udbudsret og erfaring med kontraktstyring. Du tager naturligt styringen og har enten allerede erfaring med den kommercielle kontraktstyring eller ser det som dit næste naturlige karriereskridt. Det vigtigste er, at du har vilje og lyst til at udvikle dig og har ambitioner om løbende at tage mere ansvar.

Du har overblik, evner at strukturere din hverdag og trives med at udvikle og tage ansvar for dine opgaver. Du er serviceminded, løsningsorienteret og giver samarbejdspartnerne den rette rådgivning.

Du vil opleve fokus på vidensdeling og løbende udvikling. Derfor er det et ekstra plus for dig, at du kan bidrage i et tværfagligt forum ved at dele ud af din viden og erfaringer i teamet og i Energinet. Du får en bred kontaktflade og kommunikerer derfor naturligt i skrift og tale på dansk og engelsk. Derudover evner du at skabe et godt samarbejde med mange interessenter i organisationen såvel som med leverandører.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
”Du bliver del af et team, som er kendetegnet ved at have høj faglighed, tæt socialt sammenhold og dyb involvering i alt fra simple til komplekse opgaver - alt imens vi har en stor berøringsflade internt i Energinet såvel som eksternt hos leverandører. Vi værdsætter en kultur, hvor variation i alder, køn og erfaring former et inkluderende fællesskab,” udtaler Marlene Grønbjerg, Head of Department.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Head of Department Marlene Grønbjerg på tlf. 5167 7872 eller Head of Department Emir Biser på 5159 0531. Du er også velkommen til at ringe til Partner Lene Mølholm, PeopleLink på 4236 3975. Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV. Vi tillader os at holde samtaler løbende, hvis de rette kandidater er der – så skynd dig at søge stillingen.

Hos Energinet ses mangfoldighed som en styrke, og alle kvalificerede, uanset baggrund, opfordres til at søge jobbet. Energinet arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i virksomheden og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om Energinets mangfoldighedspolitik her.

Søg stillingen

Vil du vide mere?
Kontakt

Lene Mølholm
+45 4236 3975
[email protected]

Læs mere om Energinet
LÆS MERE OM ENERGINET Energinet varetager samfundets interesser i rejsen frem mod et 100 % grønt energisystem. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og vores mål er at skabe værdi for borgere og virksomheder i Danmark.

Hos Energinet får du mulighed for at være med til at løse energiens trilemma: Energinet skal omstille el- og gassystemerne til at køre på grøn energi, samtidig med at de opretholder en meget høj forsyningssikkerhed og sikrer, at det er til at betale for både forbrugere og samfund.

Energinet ejer, driver og udvikler transmissionsnettene og forbindelserne til udlandet, som er rygraden i den danske el- og gasforsyning, og huser Danmarks kontrolcentre, hvor de hvert minut overvåger el- og gassystemerne og sikrer, at der altid er strøm i stikkontakten og gas i hanerne hos forbrugerne. Det er også hos Energinet, at du kan være med til at sikre rammerne for velfungerende el- og gasmarkeder eller udvikle deres DataHub, hvor de samler og håndterer milliarder af oplysninger om kunder, forbrug og priser på elmarkedet.

Energinet er en vidensvirksomhed med 2600 medarbejdere fordelt på ni bemandede lokationer i Danmark.

Vores hovedsæde ligger i Fredericia, og vi har en stor afdeling i Ballerup. Læs mere om at være ansat i Energinet: https://energinet.dk/karriere/et-job-med-mening/

Download annoncen som pdf

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PeopleLink



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PeopleLink

Hovedkontor: Havnegade 34C, 1., 5000 Odense C

PeopleLink er specialiseret i konsulentydelser inden for Search & Selection, HR-udvikling, lederudvikling, team-udvikling og outplacement. Vi har eksisteret i 9 succesfulde år og vi vækster fortsat og oplever, at vores kunder og kandidater får værdi af samarbejdet. Vores ydelser og kompetencer bygger på mange års erfaring både fra konsulentbranchen og fra danske og internationale virksomheder. Det betyder ikke, at vi er stoppet med udvikling og nytænkning … tværtimod! Vi er i en branche, der hel


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2981905//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.