Certificeret KK3/4 statiker til NIRAS, Allerød
NIRAS A/S
Vil du være med til at sikre, at fremtidens byggerier står sikkert – og samtidig få en rolle, hvor din faglighed er i centrum? Som certificeret statiker hos os bliver du en del af et veletableret team med andre certificerede kolleger og gode rammer for faglig fordybelse.
Om jobbet
Som certificeret KK3/4 statiker hos os, får du ansvaret for dimensionering og dokumentation af bærende konstruktioner i større og teknisk komplekse byggerier. Her bliver du en del af et dygtigt fagligt miljø, hvor kvalitet og samarbejde går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at fordybe dig i den faglige kerneopgave.
Dine opgaver omfatter:
- Design og projektering af bærende konstruktioner i komplekse byggerier.
- Tidlig granskning samt kvalitetssikring af statisk dokumentation.
- Sparring og udvikling indenfor faget bærende konstruktioner, gældende normer samt bygningsreglementet
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en anerkendt forretningsenhed med mere end 140 kolleger, der arbejder med installationstunge og komplekse byggerier – bl.a. inden for industri og pharma. Nybyg og transformation er to projekttyper som vi fagligt tilgår meget forskelligt, men med samme respekt og kærlighed. Vi tilbyder en hverdag med stor frihed, korte beslutningsveje og mulighed for at sætte dit præg.
Som certificeret statiker indgår du i et fagligt miljø med 25 konstruktionsingeniører, herunder tre KK3/4‑certificerede og to KK2‑certificerede statikere. Det betyder, at du får rig mulighed for at fokusere på den faglige rolle og kerneopgaven – med god sparring, videndeling og fælles kvalitetssikring i hverdagen.
”Jeg tror særligt, at det er på de tværfaglige projekter man kan udvikle sig rigtig meget. Det giver mulighed for at lære nogle helt nye sider af ens fag at kende, som ikke blot handler om at nørde ned i detaljen, men at få en bredere forståelse på projektet. Vi har mange afdelinger som er meget specialiseret og det drager vi stor nytte af.”
- Siger Andreas Bollerslev, afdelingschef for det team, du kan blive en del af. Hør hele interviewet her.
Om dig
Du er certificeret statiker på KK3/4‑niveau og har erfaring med projektering og dokumentation af bærende konstruktioner – gerne fra større eller mere komplekse byggerier, og gerne indenfor både nybyg og ombygning. Du trives i en rolle, hvor du kan bruge din faglige tyngde og have ansvar for kvaliteten i projekterne.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, men sætter samtidig pris på faglig sparring og dialog med andre specialister. Du har overblik og forståelse for, hvordan statikken spiller sammen med de øvrige discipliner i projektet – og bidrager naturligt til samarbejdet på tværs.
Er det dig, vi søger?
Lyder jobbet spændende, og vil du vide mere, så kontakt afdelingschef Andreas Bollerslev på 20 40 00 21 eller på [email protected].
Vi vurderer ansøgninger løbende, og opslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lokation: Allerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

