NIRAS A/S

Vi gør visioner til virkelighed
I NIRAS sætter vi en ære i at gøre vores kunders visioner til virkelighed. Derfor er lysten til det tværfaglige, til at udfordre egne evner, opfattelser og begrænsninger en vigtig del af vores måde at arbejde på.

Som medarbejder i NIRAS får du 1500 kolleger med et væld af kompetencer inden for de traditionelle ingeniørdiscipliner samt fra andre uddannelser som fx natur, geologi, samfund og økonomi. Vi tror på, at de bedste løsninger kommer ved at mixe fagligheder og kompetencer.

Kort vej fra ord til handling
Du bliver en del af en projektorienteret organisation med en stærk kultur og integrerede værdier. Det giver dig mulighed for initiativ, udfoldelse og ansvar, samtidig med at det stiller krav til dig. Har du lysten og evnerne til at finde løsningen på morgendagens udfordringer, vil du opleve, at der er kort vej fra ord til handling. Du er med til at gøre en forskel.

Din karriere – dit valg - dine muligheder
I NIRAS får du mange muligheder for løbende at opgradere dine kompetencer og udvikle dig i den retning, du drømmer om. Det gælder i dit daglige arbejde med udfordrende projekter, i samarbejdet med kolleger og kunder og gennem interne og eksterne kurser eller uddannelse.

I NIRAS er det dig, der definerer din karriere. Det betyder ikke, at du er alene om det. Vi vil meget gerne støtte dig i at nå dine karrieremål og -drømme. Men vi forventer, at du er indstillet på at udvikle dig ved at deltage aktivt i forandringer og tage ansvar for din egen læring – uanset om du vil afprøve dine ambitioner som specialist, projektleder eller leder.

Stærke netværk – både i og udenfor arbejdstiden
I NIRAS har vi et stærkt fagligt miljø. Det betyder, at du vil møde kolleger med spidskompetence inden for netop deres felt og med stor lyst til at udveksle viden gennem projektarbejde og i vores faglige netværk. Du vil også møde kolleger, som har en særlig interesse eller kompetence, som dyrkes i fritiden. Om det er løb, ølbrygning eller fitness, så kan du altid finde kolleger, som gerne vil dele deres interesse med dig. Du bliver også hurtigt en del af vores aktive unge-netværk.

Vær med til at gøre en god arbejdsplads endnu bedre! Se de ledige stillinger på niras.dk/job




NIRAS A/S

Sortemosevej 19, 3450 Allerød

NIRAS yder uvildig rådgivning inden for byggeri og industri, miljø, energi, infrastruktur, forsyning, GIS - geodata og automation, analyse og planlægning samt udviklingsbistand. Selv om vi overvejende er en ingeniørbaseret rådgivervirksomhed, har vi mange medarbejdere med en anden akademisk baggrund.

Arbejdspladsen har lige nu 1.798 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job