Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker til fast stilling eller vikariat på 3–6 måneder på K2

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vil du være en del af en kirurgisk afdeling med høj faglighed, stærkt sammenhold og masser af arbejdsglæde?
Så har du nu mulighed for at søge en fast stilling eller et vikariat på 3–6 måneder på K2 i sommer, til efteråret/vinter eller efter aftale.

Der arbejdes i skiftende vagter med weekendvagt hver 2. weekend. Vi anvender ønskeplan, så du har indflydelse på egen vagtplan og mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet.

Hos os bliver du en del af en afdeling med højt humør, engagerede kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel og faglig udvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med vores naboafdelinger, og det tværfaglige samarbejde er en naturlig og vigtig del af hverdagen.

Om afdelingen
K2 er en kirurgisk afdeling med 18 sengepladser. Vi arbejder primært med parenkymkirurgi og urologi og modtager patienter fra hele landet – både elektive patienter til udredning og operation samt subakutte og akutte patienter fra Nuuk og evakueringer fra kysten.

Patientforløbene spænder fra korte, planlagte indlæggelser til længere og komplekse forløb. Vi varetager desuden palliative forløb af både kortere og længere varighed, hvor helhedspleje, kreativitet og patientinddragelse er centrale elementer.

Til afdelingen er der knyttet et Stomiambulatorium, som bemandes af specialuddannet sygeplejerske fra K2.

Vi tilbyder

  • Et opgavefelt, der er alsidigt, udfordrende og meningsfuldt – altid med patienten i centrum og med stærk kollegial opbakning
  • Et introduktionsforløb tilpasset dine behov og erfaringer
  • En spændende og varieret stilling med både elektive og akutte patientforløb
  • En afdeling i faglig udvikling, hvor du kan få indflydelse og ansvar
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, godt humør og stærkt kollegialt sammenhold
  • Tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk og tværkulturelt miljø
  • Grundig introduktion tilpasset dine kompetencer
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

Vi søger dig, der

  • Enten er nyuddannet eller har bred erfaring som sygeplejerske
  • Har interesse for den kirurgiske patientgruppe og deres pårørende
  • Trives i en hverdag med skiftende tempo og komplekse problemstillinger
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er fleksibel, positiv og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Værdsætter sparring og vidensdeling med kollegaer
  • Har lyst til at arbejde i et tværkulturelt miljø
  • Gerne har gode IT-kompetencer – vi dokumenterer bl.a. i COSMIC

Lyder det som en stilling for dig, og har du lyst til at blive en del af en afdeling med stærk faglighed og højt humør, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. august 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 1. juli 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Konstitueret Oversygeplejerske Nino Thomassen på +299 34 48 68 (efter kl. 12:30 dansk tid) eller på e-mail: [email protected]

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3028724//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.