Få opslag som dette inden alle andre

Vil du gøre en forskel som socialpædagog for mennesker med multiple funktionsnedsættelser? Så kan du være det rette match til et af Socialforvaltninge

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 07.07.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være en del af et spændende center, hvor faglighed, samarbejde, etik i det pædagogiske arbejde og trivsel er i højsædet, så læs videre her.
På botilbuddene for mennesker med multiple funktionsnedsættelser i Center for Længerevarende Boformer arbejder vi målrettet med at støtte voksne borgere (18+) med udviklingshæmning, ofte i kombination med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

"Min vigtigste opgave er at støtte mennesker, der er afhængige af vores hjælp, i at have det mest aktive, indholdsrige og værdige liv, som de selv har mest mulig indflydelse på og selvbestemmelse omkring." Sådan siger en af dine kommende kolleger.

Hvilke borgere kommer du til at arbejde med?
Funktionsnedsættelserne varierer meget. Nogle borgere har et beskyttet arbejde og kan selv tage offentlig transport, mens andre har behov for omfattende støtte. Nogle borgere er aktive og har et stort udviklingspotentiale, mens andre har brug for høj grad af struktur, skærmning og individuelt tilpasset støtte. Nogle har behov for hjælp til personlig hygiejne, og andre har ikke.

Botilbuddene er derfor forskellige både i målgruppe og opgavernes kompleksitet.

Du kan fx arbejde i tilbud, hvor

  • borgerne er aktive medspillere i eget liv, har arbejde og netværk uden for bostedet
  • borgerne har brug for støtte til at strukturere og navigere i hverdagen
  • borgerne har fysiske og kognitive funktionsnedsættelser
  • de fleste borgere kommunikerer med sprog, mens andre kommunikerer nonverbalt og kræver opmærksomhed på små signaler
  • tryghed, struktur og forudsigelighed er centrale pædagogiske greb
  • der er fokus på etik, selvbestemmelse og udvikling, hvor hvert lille skridt tæller

Fælles for alle tilbud er, at faglig refleksion, kommunikation og samarbejde er afgørende for at skabe de bedst mulige rammer for borgernes trivsel og udvikling.

Relationsarbejde, faglighed og borgerens selvbestemmelse er styrende for din hverdag
Med afsæt i din pædagogiske faglighed handler dit daglige arbejde om at støtte borgerne i at leve et trygt og meningsfuldt liv med udgangspunkt i deres egne ønsker.

Støttebehovet varierer fra borger til borger, og du bliver en del af et stærkt samarbejde med engagerede kolleger, herunder socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Du arbejder relationsorienteret med en anerkendende og struktureret tilgang, hvor den enkelte borgers ressourcer, behov og ønsker er i fokus. Nogle borgere har brug for høj grad af forudsigelighed og tydelig kommunikation, mens andre har behov for at blive set og imødekommet på andre måder.

Hos os får du mulighed for at

  • arbejde med Low Arousal og neuropædagogiske tilgange
  • udvikle dine faglige kompetencer gennem kurser, netværk og sparring
  • arbejde i faglige netværk på tværs af centrets mange forskellige tilbud
  • deltage i temadage, sagssupervision og faglige udviklingsforløb
  • indgå i alle daglige opgaver omkring borgeren, hvor plejeopgaver indgår som en del af arbejdet
  • arbejde med dokumentation og faglige observationer
  • indgå i velfungerende teams, hvor faglig refleksion og fælles faglige metoder er styrende for samarbejdet

Hvem er du?
Du er uddannet socialpædagog, fagligt stærk og motiveret af at arbejde med borgere med komplekse behov.

Du er rolig, nærværende og reflekteret. Samtidig trives du i en hverdag, hvor der nogle gange skal træffes hurtige beslutninger, og hvor kolleger og ledelse står sammen om de udfordringer, der opstår.

Du behøver ikke have erfaring fra multiple-området. Hos os får du en grundig introduktion, oplæring af en mentor, sparring og løbende faglig refleksion sammen med dine kolleger.

En enkel vej til dit nye job
Du behøver ikke kende det rigtige botilbud på forhånd. Få et overblik over tilbuddene og hvor der er ledige stillinger her: Arbejdspladser på multiple-området.

  • Du søger kun én gang og får hjælp til at finde det botilbud, der passer til dig.
  • Vi tager dialogen med dig, før du bliver matchet med en ledig stilling.
  • Du har mulighed for at besøge tilbuddet, før du beslutter dig for at sende en ansøgning.
  • Hvis både du og lederen oplever et match, får du et opkald.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for pædagogisk personale. Stillingerne er på fuld tid med både dag-, aften- og weekendvagter (forskelligt fra botilbud til botilbud). Vi er en fleksibel arbejdsplads, så dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller sende en SMS til rekrutteringsafdelingen på 24 67 50 81 eller skriv til [email protected].

Send dit CV og uddannelsesbevis, når du søger.

Søg via linket senest tirsdag den 7. juli 2026
Vi kalder løbende til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3037138//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.