Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikariater til klaver, violin, guitar og elbas

Faxe Kommune



Om jobbet
Det vrimler med babyer i Faxe Musikskole. Hele huset udvider familien, og hvis du spørger os, er det måske ikke så mærkeligt – vi mener nemlig selv, at vi har en af Danmarks bedste arbejdspladser. Et sted, hvor man trives, udvikler sig, trives og bliver en del af et stærkt fællesskab.

For dig betyder det en unik mulighed for at træde ind i et kollegaskab, hvor man hjælper hinanden, griner sammen og løfter i flok. Nu har vi brug for dygtige vikarer, der vil holde musikken i gang, mens kollegerne passer de helt små.

Barselsvikariaterne omfatter:

  • Klassisk akustisk guitar Periode: 1. august 2026 – 1. juni 2027 (2 dage om ugen)
  • Klaverundervisning Blandet rytmik og klassisk, primært de yngste elever Periode: 1. august 2026 – 30. april 2027 (1 dag om ugen)
  • Elbas Periode: 1. august – 31. december 2026 (1 dag om ugen)
  • Violin Periode: september 2026 (1–2 dage om ugen)

Om os
Faxe Musikskole, Faxe Kommune Hos os bliver du en del af et kreativt, inkluderende og stærkt kollegialt miljø, hvor musik og mennesker er centrum for alt, hvad vi gør. Vores arbejde bygger på seks værdier, som former både undervisningen, relationerne og vores fælles kultur:

  • Fordybelse – vi skaber rum til ro, nærvær og musikalsk udvikling
  • Fællesskab – vi løfter i flok og skaber trygge, inkluderende musikmiljøer
  • Mestring – eleverne skal opleve progression, stolthed og glæden ved at kunne noget
  • Identitet – musikken styrker mod, selvforståelse og personlig retning
  • Autenticitet – vi giver eleverne ægte møder med musik, mennesker og kunstnerisk udtryk
  • Horisontudvidelse – vi åbner nye perspektiver gennem kunst, kultur og fælles oplevelser

Vi favner bredt – fra de yngste begyndere til talentfulde unge, fra fællessangsprojekter til specialpædagogiske forløb – og vi arbejder for at skabe levende musikalske fællesskaber i hele kommunen.

Som arbejdsplads er vi kendt for høj trivsel, humor og faglig stolthed. Vi tror på det meningsfulde arbejdsliv, hvor faglighed, fleksibilitet og menneskelighed går hånd i hånd. Derfor arbejder vi med fleksibilitet begge veje: vi hjælper hinanden, finder løsninger sammen og skaber plads til både opgaven og mennesket.

Forberedelse og planlægning kan efter aftale foregå hjemme, når det giver bedst mening – og vi forventer til gengæld, at man bidrager aktivt til fællesskabet, når man er på skolen.

​​​​​Hvem er du
Du har en relevant musikfaglig uddannelse eller tilsvarende erfaring.Du brænder for undervisning, relationer og musikalsk udvikling. Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et stærkt kollegialt fællesskab. Du kan møde både børn, unge og voksne – herunder udsatte borgere – med faglighed, empati og tydelighed. Du bidrager aktivt til et samarbejdende og fleksibelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj trivsel, stærke fællesskaber og stor faglig stolthed
  • En varieret og meningsfuld hverdag i et kreativt og inkluderende miljø
  • Mulighed for pædagogisk og kunstnerisk udvikling
  • Engagerede kolleger, der værdsætter samarbejde og videndeling
  • Ansættelse efter gældende overenskomst og lokale aftaler

Tiltrædelse og arbejdstid
Tiltrædelse i august eller september 2026 afhængigt af stillingen. Arbejdstiden varierer fra 1 til 2 dage om ugen afhængigt af fagområdet.

Vil du vide mere om jobbet
Kontakt : Musikskoleleder Malene Plambech Lundsgaard på telefon 20216152 for yderligere oplysninger. Læs mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer. Børneattest indhentes inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: d. 8. juni 2026

Afdeling: Præstevænget 23 4690 Haslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Faxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (08.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Faxe Kommune

Hovedkontor: Frederiksgade 9, 4690 Haslev

Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3038716//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.