Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til daginstitutionen Stjernegården

Vallensbæk Kommune



Pædagoger til daginstitutionen Stjernegården

Stjernegården søger nysgerrige og iderige pædagoger
Vil du være fejlmodig sammen med os og drømmer du om at være med til at sætte et stort aftryk på pædagogikken i et nyt dagtilbud? Og vil du uddannes i ICDP?

Så læs endelig videre!

I Vallensbæk har vi bygget et nyt dagtilbud med plads til tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Dagtilbuddet ligger lige ved siden af Vallensbæk Skole og Vallensbæk Vand- og Idrætsby og hedder Stjernegården. Stjernegården åbnede dørene i september 2025, hvor vi rykkede ind i vores store flotte institution.

Vi udvider løbende med flere børn og i det tidlige efterår bliver vi klar til at åbne vores sidste børnehavestue, samt udvide vores sidste vuggestuegruppe.

Derfor har vi brug for dygtige pædagoger til at løfte den nyskabende opgave i både børnehave- og vuggestueafdelingen.

Stillingerne er på 37 timer og til besættelse enten 1. august eller 1. september 2026
I børnehaven er det vores ambition at sætte det helt rigtige hold. Vi som medarbejdere søger fantasifulde, iderige, hjertevarme og professionsdygtige pædagoger, som sammen med os, vil dele den skønne oplevelse det er, at være medskabere af et helt nyt hus.

Vi har spurgt børnene og deres kriterier er, at vi finder en voksen ”der kan tegne monster-tegninger og Gurli gris tegninger.” og ”en sjov voksen der giver os kage.”

Som pædagog i Stjernegården bliver du en del af et helt nyt pædagogisk fællesskab. Vi bygger relationer, værdier og traditioner op fra bunden, og du får stor indflydelse på, hvordan vi sammen former hverdagen og kulturen i huset. Hos os må græsset gerne betrædes, i den forstand at vi er åbne for nye ideer og tiltag, og det er okay at fejle, så længe vi lærer af det.

I vuggestuen søger vi en pædagog der brænder for arbejdet med vuggestuebørn og som ser en spændende mulighed i at være med til at sætte sit præg på en institution der stadig er ny. Du skal have lyst til at arbejde anerkendende og med barnets perspektiv i fokus og så skal du kunne trives i forandringer.

Helt generelt i både børnehaven og vuggestuen er det vigtigt, at du kan tage initiativ og ansvar, er fleksibel i hverdagen og har lyst til at bidrage med faglighed, nysgerrighed og godt humør.

I opstartsperioden har vi sammen haft tid til at etablere en fælles pædagogik og trygge rammer for det gode, udviklende og sjove børne- og medarbejderliv. Dette er en proces der fortsat er i fuld gang og en proces du som ny pædagog i Stjernegården, vil blive en stor del af.

I Vallensbæk arbejder vi med ICDP i alle vores dagtilbud, da vi ved, at den gode relation er afgørende for høj pædagogisk kvalitet. Derfor får du en ICDP-uddannelse, hvis du ikke allerede har en. Vi er også meget optaget af understøttelse af børns sproglige udvikling og arbejder derfor også med Sprogklar og Sangglad – hvilket vi meget gerne fortæller mere om til en samtale. Samtidig er der en masse skøn natur i Vallensbæk og det skal vi selvfølgelig udnytte i vores hverdag med børnene, så hvis du er særligt interesseret i naturen, er det et ekstra plus.

Lyder dette som noget for dig? Så send en ansøgning og dit cv hurtigst muligt da vi løbende inviterer til samtaler.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 17. juni og sidste samtaledag bliver mandag d. 22. juni.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder af Stjernegården Camilla Toftlund på tlf. 22616653 eller [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Nyttige links til dit brug:
http://www.vallensbaek.dk/kommunen-medarbejder-i-vallensbaek-kommune/vallensbaek-kommune/medarbejder-og-ledelsesgrundlag

Ansættelsen følger den gældende overenskomst og der indhentes straffe- samt børneattest.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: d. 17. juni 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vallensbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vallensbæk Kommune

Hovedkontor: Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3040325//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.