Sprogpædagog til dagtilbuddet Pilegården i Næstved by
Næstved Kommune
Brænder du for udvikling i børnehøjde?
Er du god til samarbejde og en faglig dygtig, engageret, initiativrig samt handlekraftig sprogpædagog, så er det lige dig, vi søger!
Vi er en daginstitution i Kalbyriskvarteret i Næstved med ca. 65 børn i alderen 0–6 år fordelt på to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi ligger tæt på skov og har gode transportmuligheder lige ved døren.
Hos os møder du et hus med et stort hjerte, hvor vi arbejder procesorienteret og har Marte Meo som pædagogisk fundament. Vores visioner er levende og styrende for den daglige praksis, og vi har et stærkt fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i tæt samarbejde med forældrene.
Vi skaber et trygt og omsorgsfuldt miljø for børnene, hvor vores kerneværdier – anerkendelse, respekt, åbenhed, ansvarlighed og nysgerrighed – gennemsyrer hverdagen. Vi ved, at børn kun kan udvikle sig og trives, hvis de er trygge. Derfor prioriterer vi den tætte relation mellem barn og voksen fra den første dag i dagtilbuddet.
Du vil blive en del af et fagligt miljø med fokus på kvalitet, inddragelse, selvledelse og tværfagligt samarbejde. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor alle børn føler sig set, hørt og forstået. Vi nyder at være aktive sammen – både ude og inde – og vores legeplads bliver brugt flittigt hele året rundt. Samme gælder vores 2 nyindkøbte el ladcykler.
Vi vægter forældresamarbejdet højt og har en åben og tryg dialog, hvor respekt, tillid og forståelse er i centrum. Hos os er relationer og fællesskab ikke bare ord. De er fundamentet for vores pædagogiske praksis.
Vi tilbyder
- et hus med ambitioner om høj faglighed, hvor samarbejde, medansvar og inddragelse er centrale principper
- et engageret og samarbejdende personale, der arbejder tæt sammen på tværs af vores fire stuer og udnytter ressourcer optimalt
- adgang til opgaver som faglige fyrtårne, Marte Meo-pædagoger, arbejdstidsplanlægger og andre støttefunktioner
- et godt arbejdsmiljø med plads til indflydelse og udvikling
- et stærkt professionelt fællesskab med fokus på feedback
- fokus på sproglig udvikling, da mange af vores børn har sproglige udfordringer
- tæt samarbejde med skole, tværfaglige samarbejdspartnere og lokalmiljøet
- et fagligt miljø præget af NUSSA metoden.
Pilegården søger en nærværende, engageret og fagligt stærk sprogpædagog både til vuggestuen og børnehaven, hvor du bliver en del af et team med pædagoger, 1 pædagogisk assisten og 3 medhjælpere.
Vi søger dig, der
- begejstres af arbejdet med børn primært i alderen 0-6 år og møder dem med varme, engagement og livsglæde
- skaber nærværende og betydningsfulde relationer, hvor hvert barn bliver set, hørt og forstået
- står ved fælles beslutninger og bidrager aktivt til et tillidsfuldt samarbejde ved at drøfte praksis
- arbejder selvstændigt og målrettet med pædagogiske opgaver, og har evnen til at strukturere og organisere hverdagen
- har idéer og skaber inspirerende læringsmiljøer med fokus på det enkelte barns stærke sider
- har lyst til at indgå i et tæt og positivt samarbejde med kollegaer, lederen og tværfaglige samarbejdspartnere
- er refleksiv, lyttende, fagligt nysgerrig og tænker over din praksis samt anvender evaluering som en naturlig del af arbejdet
- kan skabe et børnefællesskab præget af positive relationer og børneperspektiv
- anerkender og rummer børns og familiers forskelligheder, og bidrager til et inkluderende miljø
- har erfaring med brug af IT
- arbejder målrettet og reflekteret ud fra den styrkede pædagogiske læreplan
- er fleksibel, imødekommende, positiv og bevarer ro og overblik i en foranderlig pædagogisk hverdag
- har evne til at inspirere, motivere og tage ansvar som tovholder i pædagogiske processer.
Relevant uddannelsesbevis vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.
Tiltrædelse 1. august 2026.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Anri Zeltins på telefon 4041 6312.
Ansøgningsfrist mandag den19. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser rigtig meget frem til at modtage din ansøgning!
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv.
Afdeling: Daginstitutionen Pilegården
Ansøgningsfrist: 19 June 2026
Placering: Snerlevej 1, 4700, Næstved
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
