Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til messingblæsere

Mariagerfjord Kommune



Vil du være med til at udvikle messing- og orkesterfaget på Mariagerfjord Kulturskole? Og har du lyst til at skabe inspirerende undervisning og indgå i kreative projekter sammen med engagerede kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet
Stillingen indeholder undervisning i messing og to skoleorkestre. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om at styrke det samlede undervisningstilbud og skabe stærke musikalske fællesskaber.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Instrumentalundervisning, solo og hold.F
  • Varetagelse af udvikling i skoleorkestre på to grundskoler i samarbejde med din træblæserkollega.
  • Deltagelse i og udvikling af samarbejdsprojekter.
  • Planlægning og gennemførelse af koncerter og projekter.
  • Organisatoriske opgaver inden for fagområdet.
  • Hvis du har mulighed for at gennemføre elementær trommeundervisning i forbindelse med skoleorkestrene vil det være interessant, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et kreativt og fagligt stærkt miljø med 25 engagerede kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og prioriterer sparring og videndeling højt.

Hos os er fællesskab, musikalitet og kvalitet i undervisningen i centrum. Derfor er der afsat tid til fælles aktiviteter, møder og forberedelse som en naturlig del af stillingen.

Vi søger
Vi forventer at du:

  • Har en relevant musikfaglig uddannelse inden for messingområdet.
  • Motiverer og fagligt understøtter elever, fra begynder- til og med MGK niveau
  • Har erfaring med sammenspil og tværfagligt arbejde
  • Har pædagogisk erfaring og en anerkendende tilgang til undervisning.
  • Kan skabe motiverende, nærværende og inspirerende undervisning.
  • Har lyst til at udvikle kulturskolens fagmiljø.
  • Har mulighed for at køre til skolerne i egen bil

Om Mariagerfjord Kulturskole
Mariagerfjord Kulturskole tilbyder undervisning i musik, dans, drama og billedkunst til ca. 800 elever i alle aldre. Vi er 25 medarbejdere og har base i Hobro, men underviser decentralt i hele kommunen.

Læs mere på www.mariagerfjordkulturskole.dk.

Løn og ansættelse
Stillingen er på 15/37 ugentligt.

  • 54% forberedelsestid til undervisningen.
  • Tid afsat til projekter.
  • Undervisningen søges placeret på to dage om ugen, men der må forventes aktiviteter på andre dage i forbindelse med projekter og koncerter herunder fællesdage der er placeret på 6 fredage.
  • Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FMM og afhænger af kvalifikationer og erfaring.
  • Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børne- og straffeattest.
  • Tiltrædelse: 1. August 2026

Praktisk information

  • Arbejdstid: 15/37 (deltid).
  • Kontaktperson: Claus Olesen – tlf. 51176456
  • Ansøgningsfrist: 11. juni kl.12:00

Samtaler afholdes: d.16. juni imellem kl. 9-13

Afdeling: Mariagerfjord Kulturskolen

Ansøgningsfrist: 11 June 2026

Placering: Christiansgade 1, 9500, Hobro

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mariagerfjord Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mariagerfjord Kommune

Hovedkontor: Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3042522//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.