Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til børnegruppen Bøgen

Marjatta



Marjatta Skolehjemmet søger pædagoger til børnegruppen Bøgen
Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med udviklingshæmning? Har du et varmt hjerte, stærke relationelle kompetencer og lyst til at indgå i et meningsfuldt pædagogisk fællesskab? Så er du måske den nye kollega, vi søger.
Bøgen er en døgngruppe opdelt i tre afdelinger: Mikro Bøgen med et ungt menneske, Lille bøgen med to børn samt Store Bøgen med seks børn/unge mennesker. Børnene og de unge mennesker er i alderen fra 7 til 17 år.

Du vil som pædagog være tilknyttet alle grupper og bliver samtidig en del af en stor personalegruppe. Børnegruppen Bøgen er en af tre børnegrupper på Marjatta Skolehjemmet. Børnene har alle hver især forskellige udfordringer, forskellige ressourcer og deraf forskellige behov og brug for støtte.

Som pædagog i Bøgen, har du børnenes og de unge menneskers trivsel, behov og velbefindende som førsteprioritet. Du bidrager aktivt til at skabe gode relationer til andre mennesker, og du tror på den gode intention bag andres handlinger. Du er god til at skabe trygheden og rytmen, som er rammen omkring det enkelte barns behov og dagsform.

Vi søger to nye kolleger – gerne med forskellige kompetencer. En af de profiler, vi søger, har musiske evner og gerne erfaring med at spille på et eller flere instrumenter. Vi ønsker også at styrke vores arbejde med udeliv, og det er derfor en fordel, hvis du har lyst til og erfaring med at inddrage naturen, skoven og stranden i det pædagogiske arbejde.

Vi tilbyder:

  • En struktureret og rytmisk hverdag med omsorg, humor og meningsfulde og praktiske gøremål
  • En arbejdsplads hvor du bliver mødt af glade, nysgerrige og forventningsfulde børn og unge
  • Et velfungerende, imødekommende, dedikeret, glad og arbejdsom personalegruppe med høj trivsel
  • En mærkbar og nærværende kollegagruppe, og mulighed for løbende faglig sparring og supervision

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og gerne med kendskab til steinerpædagogik, eller lyst til videreuddannelse/opkvalificering
  • Har erfaring for eller interesse for arbejdet med omsorgssvigtede børn/unge
  • Har evner til at formulere dig på skrift, og er vant til at dokumentere den faglige indsats
  • Er holdspiller, nysgerrig, lyttende og møder børnene/de unge og deres familier, der hvor de er, med det udgangspunkt, at ethvert menneske har en sund kerne.
  • Har lyst til og mod på at indgå i hverdagens praktiske opgaver, herunder rengøring og personlig pleje.
  • Evner at sætte dig i beboeres og pårørendes sted samt at handle menneskeligt, etisk og fagligt velovervejet.
  • Du er mødestabil, fleksibel omkring mødetider og har ikke problemer med skiftende og sene arbejdstider, samt nattevagter.
  • Du er fagligt reflekterende og med til at løfte både kolleger og det samlede pædagogiske arbejde.
  • Du har kørekort

Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingerne er på 32 timer og lønnen er efter gældende overenskomst og de lokalt indgåede forhåndsaftaler.

Ansøgningsprocedure: Ansøgning med CV uploades via vores hjemmeside ”Ledige Stillinger”. Vi indkalder løbende til samtaler og vi lukker opslaget, når vi har fundet de rette kandidater.

Yderligere oplysninger: I tilfælde af uddybende spørgsmål i forbindelse med ansøgningen er du velkommen til at kontakte gruppeleder Anne Katrine Schmidt Hansen på mail [email protected]

Det skal oplyses at der indhentes relevant straffe-/børneattest ved ansættelse.

Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.

Job location:
Tappernøje

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Marjatta



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Marjatta

Hovedkontor: MarjattaStrandvejen 15, 4733 Tappernøje

Marjatta er en specialskole og et dag- og døgntilbud for børn, unge og voksne. Marjatta blev grundlagt i 1953 på initiativ af forældre.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3043257//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.