Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til Børnehuset Blomsterhaven

Gladsaxe Kommune



Vil du være en del af et fagligt stærkt børnehus med høj trivsel, udvikling og engagerede kollegaer? Så har vi måske en plads til dig.
Vi søger flere uddannede pædagoger til vores børnehavegrupper i Børnehuset Blomsterhaven, hvor vi har børn i alderen 0-6 år – fordelt i aldersopdelte grupper.

Et fagligt stærkt fællesskab
I Blomsterhaven udvikler både børn og medarbejdere sig. Vi prioriterer faglig sparring, refleksion og planlagt forberedelsestid, så der er plads til kvalitet i det pædagogiske arbejde.

Vi er et uddannelseshus med høj faglighed, stærk feedback-kultur og fokus på løbende udvikling. Vi er 24 medarbejdere med forskellige erfaringer og faglige baggrunde.

Vi er en del af et nordisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner som professionshøjskoler og universiteter, og vi modtager studerende og pædagoger fra hele Norden i praktik- og studieforløb. Derudover deltager vi selv i netværk og inspirationsophold i Norden, hvor vi løbende henter ny viden og deler praksis.

Et hus med gode rammer
Vi arbejder i aldersopdelte grupper og har bl.a. egen gymnastiksal, krea-værksted og store legepladser. Derudover ligger vi tæt på Bagsværd Sø og grønne naturområder, som vi aktivt bruger i hverdagen.

Vi er optagede af at skabe inspirerende legemiljøer og stærke børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig set, hørt og inkluderet.

Vi tilbyder

  • Engagerede og samarbejdsvillige kollegaer
  • Anerkendende og fagligt nærværende ledelse
  • Fleksibilitet og fokus på work-life balance – f.eks. mulighed for 4-dages arbejdsuge
  • Kompetenceudvikling, sparring og kurser
  • Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og god plads til humor

Vi søger pædagoger, der:

  • arbejder relationelt og anerkendende
  • tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
  • er fagligt nysgerrige og reflekterende
  • ønsker at skabe trygge og udviklende rammer for børnene

Blomsterhaven er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Øst med i alt 8 børnehuse i Gladsaxe Kommune.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Gladsaxe Kommunes fælles barne- og læringssyn samt den faglige ramme.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer med opstart hhv. 1. juli og 1. august 2026. Hvis fuldtid ikke passer til dig, finder vi gerne et andet timetal.
Gladsaxe Kommune tilbyder bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Derudover har vi en feriefond med mulighed for leje af ferieboliger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Maria Voss på telefon 28 26 03 86.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis inden 15. juni kl. 12:00.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
1. juli 2026

Arbejdssted:
Blomsterhaven

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Børnehusleder Maria Voss på telefon 28 26 03 86

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Hovedkontor: Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3044587//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.