Få opslag som dette inden alle andre

AC medarbejder

VIA University College



AC-medarbejder til VIA Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
VIA Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus søger pr. 15-08-2026 en AC-medarbejder.

Som AC-medarbejder ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus kommer du til at være nøgleperson for koordinering og understøttelse af uddannelsens kvalitetssystem. AC-medarbejderen er medansvarlig for, at sikre uddannelsens drift og udvikling.

AC-medarbejderen skal også fungere som ledelsespartner for uddannelseslederen.

Dine nøgleopgaver vil være:

  • Være ansvarlig for og understøtte uddannelsens kvalitetsarbejde, herunder gennemføre systematiske undervisningsevalueringer, frafalds-, dimittend - og aftagerundersøgelse samt udarbejde rapporter og handleplaner på baggrund heraf
  • Systematisk ajourføring af diverse uddannelsesdokumenter; fx. studieordning, semesterbeskrivelser, studieinformation mv.
  • Udarbejdelse af dagsordner , sagsfremstillinger og udarbejde oplæg til møder internt og med eksterne samarbejdspartnere
  • Planlægning og koordinering med uddannelsesleder, undervisere, Studieservice-medarbejdere og studerende i relation til uddannelsesdrift og udvikling
  • Opdatering af uddannelsesdokumenter på MitVIA og praktikportalen
  • Betjene uddannelsens funktionspostkasse
  • Være en vigtig samarbejdspartner og koordinator i relation til vores reformarbejde
  • Udarbejde og kvalificere interne uddannelsesdokumenter
  • Være strategisk og praktisk sparringspartner for uddannelseslederen i relation til udviklingsprocesser, herunder bidrage til implementering og opfølgning på strategiske indsatser

Den ideelle profil til stillingen:
Du har en relevant samfundsfaglig, humanistisk eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse fx i uddannelsesvidenskab - og meget gerne kendskab til administrativt arbejde i uddannelsessektoren. Det vil være en fordel, at du har kendskab til professionshøjskolesektoren og Ergoterapeutuddannelsen. Vi forestiller os, at du er serviceminded og har blik for understøttelse af uddannelsens drift og udvikling. Du kan selvstændigt prioritere mellem opgaver og har et godt overblik.

Vi lægger vægt på at du:

  • Er systematisk, proaktiv og udviklingsorienteret
  • Har erfaring med sikring af rammerne for god uddannelseskvalitet, herunder kvalitetsmålinger, evalueringsdesign og –metode, afrapportering, udarbejdelse af udkast til strategiske udviklings- og handleplaner samt andre kvalitetsrapporteringer i samarbejde med uddannelsesleder
  • Har erfaring med dataindsamling og –analyse i SurveyXact
  • Har et solidt kendskab til Office pakken, i særdeleshed Word og Excel; kan sætte sig ind i nye it systemer og programmer og er en garvet og kreativ IT- superbruger
  • Har flair for det gode samarbejde både med nærmeste kolleger og på tværs af afdelinger i hele organisationen
  • Tager initiativ, ansvar og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har gode kommunikationsevner på skrift såvel som mundtligt
  • Er klar til og synes det er spændende at være i en foranderlig hverdag i en politisk styret organisation, samt har interesse for at arbejde med strategiske satsninger og prioriteringer

Vi tilbyder dig at blive del at et spændende sundhedsfagligt uddannelsesmiljø:

  • Et spændende og alsidigt job i et dynamisk og udviklingsorienteret uddannelses- og arbejdsmiljø
  • En opgaveportefølje, der både indeholder drifts- og udviklingsopgaver
  • Engagerede og imødekommende kollegaer og studerende
  • En arbejdsplads og uddannelsesmiljø med en åben og uformel omgangstone

Om Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
VIA Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus er ét af to udbudssteder af Ergoterapeutuddannelsen ved VIA University College. Vi er 20 medarbejdere, én AC-medarbejder, én uddannelsesleder og ca. 370 indskrevne studerende. Professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi varer 3,5 år og er fordelt på syv semestre. Vi arbejder tæt sammen med vores kliniske samarbejdspartnere om at tilbyde en aktuel, relevant og praksisnær uddannelsen til vores studerende. Vi holder til på Campus Aarhus N sammen med fem andre sundhedsuddannelser, der danner baggrund for et levende og sundhedsfagligt stærkt uddannelsesmiljø. De studerende har gode rammer for både fagligt og socialt fællesskab på campus og ved uddannelsen. Uddannelsens strategiske målsætninger rummer vigtige målsætninger vedrørende kvalitet i uddannelsen, studentertrivsel og engagement, bæredygtig udvikling i professionsudøvelsen samt en stærk kobling mellem uddannelse og forskning. De kommende år skal vi arbejde med implementering af ny studieordning for Ergoterapeutuddannelsen. Læs mere herunder https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/2025/marts/reform-af-professionsbachelor-og-erhvervsakademiuddannelserne-i-danmark/

Løn- og ansættelsesvilkår
Dit primære arbejdssted vil være på Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Ansættelsen sker efter overenskomst for akademikere i Staten.
Tiltrædelse: 15. august 2026. Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Marianne Høllund på [email protected] eller tlf. 87552402.

Søg stillingen:
Send os din ansøgning med CV og eksamensbevis elektronisk via linket i stillingsannoncen senest den 4. juni 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d.12.6.2026

VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Afdeling: Ergoterapeutuddannelsen Aarhus N

Ansøgningsfrist: 04 June 2026

Placering: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VIA University College



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (04.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VIA University College

Hovedkontor: Hedeager 2, 8200 Aarhus N

VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. Vi har over 40 videregående uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. Gennem forskning og udvikling sikrer vi høj kvalitet og ny viden i vores uddannelser - og i det danske samfund. VIA samarbejder tæt med offentlige og private virksomheder. Sammen udvikler vi dansk erhvervsliv og morgendagens velfærdssamfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3044776//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.