Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være vores nye kollega i Hjerteenheden? Sygeplejerske, SUH Nykøbing F.

Region Sjælland



Er du sygeplejerske med hjertet på det rette sted, og har du lyst til at udvikle din kardiologiske og medicinske faglighed? Vi søger lige nu en ambitiøs kollega til vores kardiologiske sengeafsnit på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Hvem er vi?
Hos os bliver du en del af et højt specialiseret og moderne behandlingsmiljø, hvor vi varetager pleje og behandling af patienter med komplekse hjerte- og karsygdomme samt multisygdom. Vi vægter evidensbaseret sygepleje og høj klinisk kvalitet utrolig højt. Vi ved, at de bedste patientforløb skabes gennem et stærkt tværfagligt samarbejde, systematiske arbejdsgange og høj psykologisk tryghed i personalegruppen. Hos os står du aldrig alene med det kliniske ansvar.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Struktureret og kompetencegivende onboarding: Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, sikrer vi din faglige udvikling gennem et skræddersyet 12-måneders introduktions- og onboardingforløb med tilknyttet mentor.
  • Høj sygeplejefaglig tyngde: Du opnår stærke kompetencer inden for alt fra akutte, ustabile kardiologiske indlæggelser til komplekse, kroniske forløb. Du bliver ekspert i den hurtige kliniske vurdering, telemetriovervågning samt den svære, tætte patient- og pårørende-kommunikation.
  • Indflydelse på arbejdslivet: Vi prioriterer balancen mellem arbejdsliv og fritid. Din vagtplan tilrettelægges i samarbejde med dig. Du vælger selv, om du vil arbejde hver 2. eller 3. weekend, og vi arbejder i faste 8-timers vagtlag hele ugen.
  • Et stærkt professionelt og socialt fællesskab: Vi tror på, at faglig trivsel og arbejdsglæde hænger sammen. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, faglig sparring og et stærkt socialt sammenhold med en aktiv personaleforening (middage, bowling, sociale arrangementer, mv.).

Om jobbet og afdelingen
Afsnittet råder over 30 sengepladser i lyse, moderne rammer. Vi har et højt patientindtag døgnet rundt – både i form af akutte indlæggelser direkte fra Akutafdelingen og via visiterede overflytninger til og fra de højt specialiserede enheder på SUH Roskilde og Rigshospitalet.

Du vil få en bred klinisk erfaring med pleje, behandling og rehabilitering af patienter inden for de store kardiologiske diagnosegrupper. Vi arbejder herunder særligt med:

  • Iskæmisk hjertesygdom: Præ- og post-pleje af patienter med akut koronart syndrom (AKS / AMI) før og efter KAG/PCI.
  • Hjerteinsufficiens: Opsporing, medicinsk optimering, sygepleje og palliation af patienter med akut og kronisk hjertesvigt.
  • Arytmier: Udredning, telemetriovervågning og behandling af hjerterytmeforstyrrelser som f.eks. atrieflimren og AV-blok, herunder præ- og post-pleje af patienter før pacemaker/ICD.
  • Infektioner og klapsygdomme: Pleje af patienter med endokarditis, perikarditis samt klaplidelser.

Dette giver en alsidig og dynamisk hverdag præget af accelererede og differentierede patientforløb, hvor din kliniske beslutningstagning og sygeplejefaglige observationer gør en direkte og mærkbar forskel.

Vi har en velfungerende uddannelsesenhed, med ansvarlige klinisk underviser og ansvarlig praktikvejleder. Vi har sygeplejestuderende, social og sundhedsassistenter elever og ambulanceredder elever i forløb hos os samt efteruddannelse af kommunale akutsygeplejersker og intensivsygeplejersker.

Vores forventninger til dig
Vi leder efter en sygeplejerske, der:

  • Har lyst til at engagere sig i den kardiologiske og medicinske sygepleje.
  • Arbejder reflekterende og prioriterer mono- og tværfaglig sparring i hverdagen.
  • Bidrager aktivt til et trygt læringsmiljø, hvor det er en styrke at sparre og spørge om hjælp.
  • Møder patienter, pårørende og kollegaer med professionalisme, empati og åbenhed.

Er det dig?
Vi leder efter en sygeplejerske, der har lyst til at lære, og som trives i et miljø, hvor man altid må spørge om hjælp. Samtaler forventes afholdt løbende.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og se afdelingen, før du søger. Kontakt os for at aftale en uformel snak.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

QUICKNR.
052196

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
19. maj 2026

ANSØGNINGSFRIST
19. juni 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3045051//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.