Få opslag som dette inden alle andre

Præstemoseskolen søger flere dygtige lærere til to faste stillinger og et barselsvikariat

Hvidovre Kommune



En lærer går på pension, en anden er udlånt som læringskonsulent og den tredje skal på barsel, så Præstemoseskolen søger:

  • en lærer med en kreativ profil - med særligt fokus på billedkunst, håndværk og design og madkundskab
  • en lærer med en naturfaglig profil - med særligt fokus på fysik/kemi og matematik i udskolingen
  • en lærer til en barselsstilling - med særlig fokus på matematik og naturfag i vores 4. og 5. klasser

Er du den lærer, der formår at inspirere nutidens ungdom til at medskabe i kreative processer? Har du kompetencerne, der gør, at eleverne husker, at du gjorde matematiktimerne levende og praksisnære? Kan du se dig selv tænde gløden i børnenes øjne og se dem blive passionerede omkring billedkunst og håndværk og design? Hvis ja, så er det dig, vi søger!

Præstemoseskolen vægter kvalitet i såvel børnenes faglige, personlige og sociale udvikling højt.

De tre centrale værdier i al undervisning og samvær baserer sig derfor på værdierne: Læring, Fællesskab og Selvværd, og vi sætter trivslen højt på alle niveauer.

Vi vægter ligeledes teamsamarbejdet højt og forventer, at du engageret vil indgå i disse forpligtende arbejdsfællesskaber i såvel afdelings-, årgangs-, klasse- og fagteam - og gerne også på tværs af almen- og specialklasserækken, når det giver mening.

Vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber ud fra vores fælles værdier og visioner. Med afsæt i disse arbejder vi sammen om opgaven med et fælles fokus med eleverne i centrum og ud fra mantraet “En skole for alle”.

Vi vil gerne ansætte dig, som:

  • Vil bidrage til en høj faglig og social udvikling hos eleverne med fokus på både den faglige og demokratiske dannelse
  • Vil dyrke din faglighed på en fantastisk skole med dygtige elever og engagerede forældre

Vi tilbyder:

  • Flere stillinger - både faste og et barselsvikariat - pr. 1. august 2026
  • En skole med fokus på høj faglighed, læring og trivsel
  • Afdelings- og årgangsteam med dygtige og engagerede kolleger
  • Åbenhed overfor nye initiativer og idéer
  • En personalegruppe i udvikling, som brænder for at skabe den bedste skole for alle børn
  • Højt til loftet og kort afstand mellem ledelse og medarbejdere

Vi bryster os af, at vi som skole er stærke sammen, og at vi formår at holde den sociale og faglige fane højt - vi er gode til at grine sammen, alt imens vi tager fat. Vi har tilstedeværelse med mening, blandt andet med en fast og en fleksibel mødedag.

Præstemoseskolen er en skole i den nordlige del af Hvidovre med stor søgning fra distriktets børn. Skolen har ca. 550 elever fordelt på 2 almene spor og et specialklassespor.

Har du lyst til sammen med os at gøre en god skole endnu bedre, så ser vi frem til, at du søger en stilling hos os.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 8. juni 2026

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 17/6 og torsdag d. 18/6 fra kl. 14-18 med forventede indkaldelser tirsdag d. 9/6.

Tiltrædelse: 1. august 2026.

Yderligere oplysninger om skolen kan findes på:
Skolens hjemmeside praestemoseskolen.hvidovre.dk eller indhentes ved henvendelse til souschef Rikke Knigge 20 68 89 78 eller skoleleder Leon Mitchell 30 31 24 38.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med DLF og aftale om Ny Løn.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, samt reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Ansøgningsfrist: d. 8. juni 2026

Afdeling: M. Bechs Allé 122 2650 Hvidovre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hvidovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (08.06.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hvidovre Kommune

Hovedkontor: Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3046745//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.