Vær med i vores ambassadørkorps og hjælp med at promovere Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Vil du være med til at skabe liv, stemning og gode oplevelser for besøgende, tilflyttere og borgere i hele kommunen?
Vi opretter et nyt ambassadørkorps, som skal være med til at promovere Haderslev Kommune.
- Vær med til at vise dit Haderslev frem.
- Bliv en del af holdet bag byens store oplevelser.
- Mød mennesker, skab stemning og få unikke oplevelser.
Som en del af korpset bliver du en af dem, der møder mennesker i øjenhøjde og giver dem en god oplevelse af Haderslev Kommune til forskellige events. Det kan være til Kløften Festival, Speedway Grand Prix i Vojens, DM i ballonflyvning i Gram, når vi modtager nye værnepligtige, er på tilflyttertur eller andet, hvor vi byder gæster og tilflyttere velkommen til.
Du bliver en del af et fleksibelt korps, hvor vi løbende sender opgaver ud, og hvor du byder ind, når det passer dig.
Det kan for eksempel være ved at:
- Tage imod gæster og skabe god stemning og være klar til en snak om at leve og bo i Haderslev Kommune.
- Aktivere publikum med små, sjove greb som tatoveringer, selfiespots og rekvisitter eller anden merchandise.
- Byguide for nye værnepligtige med et ærligt indblik i livet som ung i Haderslev.
Vi leder efter dig, der:
- er udadvendt og trives med at tage kontakt til nye mennesker
- har lyst til at være “på” og bidrage med god energi
- har lokalkendskab og ved, hvad det vil sige at bo i Haderslev Kommune
- vil supplere indtægten med en lille ekstraopgave, der er sjov og bidrager til vores lokalsamfund
- kan deltage i events i weekender og af og til på hverdage.
Til gengæld får du:
- introduktion til opgaven og lokalområdet
- adgang til events og oplevelser
- erfaring med formidling, værtskab og events
- et fællesskab med andre i samme rolle
- timeløn efter gældende overenskomst for HK’ere i kommunerne.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent, Melissa McCann Seeberg på 60 51 73 04 eller [email protected].
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send et par linjer om dig selv og evt. en videohilsen via ansøgningsknappen snarest muligt.
Vi holder løbende samtaler, indtil vi har de ambassadører, vi har brug for.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Afdeling: Kommunikation og BosætningAnsøgningsfrist: 14 September 2026Placering: Christian X's Vej 39, 6100, Haderslev, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
