Få opslag som dette inden alle andre

2 Pædagoger til SFO Hyllen – 32 timer ugentligt

Faxe Kommune



Vil du være en del af en levende SFO og skole, hvor relationer, arbejdsglæde og fællesskab er i centrum? Så er SFO Hyllen måske din kommende arbejdsplads.

Hos os møder du skønne børn, engagerede kollegaer og en hverdag præget af godt humør, smil og stærkt samarbejde. Vi lægger vægt på, at både børn og voksne trives – og vi tror på, at arbejdsglæde er fundamentet for et godt pædagogisk arbejde.

Om os
SFO Hyllen er en integreret del af Hylleholt skole, som ligger i Faxe Ladeplads i nærheden af vandet. Vores SFO er placeret i forbindelse med skolens indskolings-afdeling, og omgivet af et stort udeområde, hvor børn og voksne har rig mulighed for at udfolde sig i leg, aktiviteter og udeliv.

Vi arbejder funktionsopdelt, så børnene kan vælge mellem forskellige aktiviteter og tilbud i deres fritid. Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i en relations orienteret tilgang, hvor trygge relationer mellem børn, voksne og forældre er grundlaget for trivsel og udvikling.

Du vil som pædagog indgå i både SFO og skole, hvor opgaverne blandt andet vil bestå af co-teaching og inklusionsarbejde.

På Hyllen er vi et team på 7 medarbejdere inkl. dig, der samarbejder tæt og støtter hinanden i hverdagen.

Arbejdstid
Arbejdstiden ligger inden for vores åbningstid:
Mandag – torsdag: kl. 06.00 – 17.00
Fredag: kl. 06.00 – 16.00

En hverdag med indflydelse

Hos os får du en hverdag, hvor du har stor mulighed for at præge dine opgaver og aktiviteter. Vi værdsætter initiativ og kreativitet – ofte er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan skabe sammen med børnene.

Vi søger en pædagog, der:

  • Ser skole og fritid som en helhed og brænder for både skolefællesskabet og fritidspædagogikken
  • Har stærke relationskompetencer og værdsætter dialogen med både børn, forældre og kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt med pædagogisk dokumentation og skriftlige opgaver samt anvende IT som arbejdsredskab
  • Er en holdspiller, der vægter samarbejde højt
  • Har lyst til at være aktiv og nærværende i børnenes hverdag – fx gennem leg, kreative værksteder, bål, svømning og udeliv
  • Er varm, empatisk, anerkendende og humoristisk – og kan bevare overblikket i udfordrende situationer
  • Kendskab til brugen af den narrative pædagogik

Børnegruppen
SFO Hyllen har aktuelt:

  • ca. 90 børn i SFO I
  • ca. 35 børn i SFO II

Samarbejde i centrum
Vi lægger stor vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem børn, forældre og personale. Sammen skaber vi de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og fællesskab.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen og en rundvisning.

Afdelingsleder Trine Caia Jul Fenger, mail [email protected] eller mobil 20369842

Ansøgningsfrist
Fredag den 18. juni 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 24. juni 2026 fra kl. 15.00

Tiltrædelse 1. august 2026

Ansøgningsfrist: d. 19. juni 2026

Afdeling: Dannebrogsvej 1 4654 Faxe Ladeplads

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Faxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Faxe Kommune

Hovedkontor: Frederiksgade 9, 4690 Haslev

Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3056788//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.