Få opslag som dette inden alle andre

Designer til at styrke vores visuelle og digitale udtryk

Københavns Universitet



Vil du være med til at styrke Dronning Marys Centers visuelle og digitale udtryk? Har du flair for både grafisk design, videoproduktion, fotografi og webarbejde – og lyst til at arbejde tæt på forskningen og dens betydning for samfundet? Så er du måske vores nye kollega.

Dronning Marys Center ved Københavns Universitet søger en designer, der kan løfte centrets digitale tilstedeværelse og formidle forskningsbaseret viden på en engagerende måde. Som en del af centrets kommunikationsafdeling vil du være medansvarlig for at producere indhold, der præsenterer centrets projekter, partnerskaber og resultater på LinkedIn og vores hjemmeside, ligesom du vil bidrage til at styrke de enkelte projekters digitale tilstedeværelse og visuelle udtryk.

Dronning Marys Center er et tværfagligt og omverdensorienteret center, der arbejder for at bringe forskningsbaseret viden i spil til løsning af samfundets store udfordringer. Vi bygger bro mellem forskere og beslutningstagere i den offentlige og private sektor samt civilsamfundet, og vi arbejder for at styrke samarbejdet om ny viden og innovation. Bag centret står fakulteterne Humaniora, Samfundsvidenskab, Teologi og Jura.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i center præget af pionerånd, samarbejde og højt fagligt engagement. Du får mulighed for at præge centrets visuelle udtryk og digitale fortælling og vil indgå i et dedikeret team, der støtter hinanden.

Dit arbejdssted vil være Dronning Marys Center hos Københavns Universitet. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • Formidle centrets arbejde på digitale platforme, herunder LinkedIn og centrets hjemmeside og på projekthjemmesider i WordPress
  • Udvikle og producere videoindhold og fotografisk materiale
  • Udarbejdelse og opsætning af visuelt materiale til tryk og online
  • Understøtte udviklingen og afholdelse af events, herunder webinarer
  • Bidrage til implementering og kommunikation af centrets nye forretningsplan, herunder omlægning og løbende vedligehold af centrets hjemmeside
  • Udvikle visuelle identiteter til specifikke forskningsprojekter
  • Være ansvarlig for udarbejdelsen af centrets visuelle identitet

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse, fx inden for design, visuel kommunikation eller lignende
  • Har erfaring med kommunikation i krydsfeltet mellem forskning og praksis og kan formidle komplekst stof på en lettilgængelig måde
  • Har erfaring med at producere og redigere videoer samt tage billeder til professionel brug
  • Har grafiske kompetencer og kan udarbejde layouts og visuelle identiteter
  • Har erfaring med webarbejde og gerne med CMS-systemer, der er anvendt på Københavns Universitet
  • Kan benytte værktøjer som Canva og Adobe Creative Suite (f.eks. InDesign og Premiere Pro)
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, men trives også i tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper
  • Har erfaring med eller kendskab med at arbejde i en universitetskontekst

Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer ugentligt, og stillingen er tidsbegrænset til 2 år. Løn er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og HK med indplacering på trin 3 sats 1. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning mv.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN”), så vi har den i hænde senest den 19. juni.

Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

For yderligere information:
Kontakt Kommunikationsansvarlig Anja Skov Granerud på [email protected] / + 45 93 56 55 72 eller Leder for Grøn Omstilling, Kommunikation og Økonomi Mikkel Bisgaard Petersen på [email protected] / + 45 93 56 53 44

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Mikkel Bisgaard Petersen
E-mail: [email protected]

Kontakt
Anja Skov Granerud
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 19-06-2026

Ansættelsesdato: 01-09-2026

Afdeling/Sted: Queen Mary Center

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3056798//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.