Få opslag som dette inden alle andre

Korsvejens Skole søger lærere – deltid eller fuldtid

Tårnby Kommune



Er du naturfagslærer fra 5. – 9. klasse eller dansklærer i indskolingen (1. - 4. klasse)

- og måske også kan undervise i tysk eller de praktiske fag, herunder gerne pigeidræt og svømning?

Så kan du blive en del af Korsvejens Skole med knap 400 elever fordelt på 2 spor 0. - 9 klasse samt 75 medarbejdere samlet set. Det betyder en gennemsnitlig klassekvotient på 20 elever og tæt kontakt til alle kolleger, især dem du er i team med eller deler forberedelseslokale med.

Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor alle er med på at hjælpe og støtte hinanden, så vi stilladserer trygge og ambitiøse læringsmiljøer, hvor eleverne lærer og udvikler sig fagligt, og hvor der i en anseelig del af timerne er deleholdstimer eller to voksne i undervisningen. Derudover har alle lærere en ugentlig kontaktlærerlektion, som bruges til samtaler med ca. 14 kontaktelever.

Skolens vejledere og ledelse sørger for hjælp og støtte, hvis der er brug for sparring, vejledning eller hvis noget bliver svært.

Som en 103-årig ung og udviklingsorienteret skole, er gode og stærke traditioner samt nye tiltag kendetegnende for Korsvejen både for elever, forældre og for os voksne.

Derudover fylder elevdemokrati og Unicef Rettighedsskole samt især musik en hel del i vores hverdag, både sammen med eleverne og også, når vi voksne mødes til sociale sammenkomster.

Din arbejdstid kan lægges fleksibelt (på og uden for skolen) under hensyntagen til undervisning, fælles forberedelse/samarbejde samt møder.

Har du kvalifikationerne og er blevet nysgerrig på, om vi kan være din fremtidige arbejdsplads – så send en ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler planlægges løbende.

Du er også meget velkommen til at kontakte os på telefon 3250 0168 og evt. komme forbi til en uformel snak på skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Hovedkontor: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3057058//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.