Audiologopæd/talepædagog til vidtgående specialundervisning - Storebæltskolen
Slagelse Kommune
Oprettet
11.06.2026
Ansøgningsfrist
24.06.2026
Ansættelsesdato
01.08.2026
Ansættelsesforhold
37 timer
Arbejdssted
Slagelse Kommune Storebælts Erhvervspark 1, 4220 Korsør
Kontaktperson
Skoleleder Benjamin Ejlertsen 51 18 57 55
Send ansøgning Storebæltskolen søger pr. 1 august en audiologopæd/talepædagog til vores fantastiske skole. Storebæltskolen er en specialskole, der tilbyder vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Se flere oplysninger på www.storebaeltskolen.dk.
Dit arbejde bliver
- udredning af elever med komplekse sprog-, tale- og kommunikationsvanskeligheder. Hovedfokus vil være på elever uden talesprog (ASK)
- planlægning og gennemførsel af individuelle undervisningsforløb
- formidling af testresultater samt rådgivning til forældre og det faglige personale på skolen
- afdækning og implementering af ASK-hjælpemidler
- deltagelse i udviklingen af ASK på hele skolen
Vi kan tilbyde
- at du i starten kan følge en kollega, som vil introducere dig til arbejdsopgaverne
- en innovativ arbejdsplads, hvor vi vil, kan og tør
- et dokumenteret godt arbejdsmiljø, der er præget af humor, åbenhed og skulder ved skulder-samarbejde
- stor frihed til i samarbejde med kolleger at tilrettelægge hverdagen
- en høj grad af tværfagligt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere samt mulighed for et udvidet forældresamarbejde
- en skole med stor fleksibilitet, stor variation i hverdagen og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der lægges vægt på trivsel, høj faglighed og et godt samarbejde
- en skole med gode adgangsforhold tæt på Korsør station og motorvejen
- kurser samt supervision, således at der er stor mulighed for personlig og faglig udvikling
- en rundvisning og en samtale, før du søger stillingen, så du kan se og høre om vores fantastiske skole
Vi forventer, at du
- har uddannelsesmæssige kvalifikationer fra en af følgende uddannelser: Kandidatgrad i audiologopædi eller logopædi eller speciallæreruddannelse med tale- og sprogmodul, PD i specialpædagogik med min. tale- og sprogmodul
- har indgående viden om udredning af komplekse sproglige problemstillinger
- har erfaring og lyst til at arbejde med ASK
- tænker og agerer anerkendende over for børn med særlige behov
- er kreativ, fleksibel, åben for nye tiltag og er parat til at indgå i et konstruktivt teamsamarbejde
- arbejder didaktisk med fokus på børnenes kompetencer, potentialer og behov
- er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation med henblik på dokumentation, dialog og formidling
- er en god holdspiller, der ser muligheder frem for begrænsninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
- 24. juni 2026 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler afholdes
- 29. juni 2026
Ansøgning sendes via linket 'Søg stillingen'.
For flere informationer
kontakt
- skoleleder Benjamin Ejlertsen på telefon 51 18 57 55 eller på mail [email protected].
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

