Hyggekrogen søger 1 medarbejder i en begivenhedsansættelse
Læsø Kommune
Støttecenteret Hyggekrogen er Læsø Kommunes Støtte- og værested. Vi har til huse i et ældre hus, med dejlig lukket have, centralt i Byrum. Vi har en minibus, som giver os god mulighed for at komme rundt til forskellige steder og aktiviteter. Aldersfordelingen på vores brugere i værestedet og hos dem der modtager bostøtte og hjemmevejledning, er meget forskellig, ligesom deres behov og personligheder er.
Vi søger en ny kollega i en tidsbegrænser ansættelse, som primært vil få opgaver ind i arbejdsopgaverne omkring bostøtte og hjemmevejledning efter Serviceloven. Dog er alle medarbejdere i en eller anden udstrækning tilknyttet opgaverne i væresteds delen også. Stillingen er på fuld tid.
Arbejdsopgaverne består i at støtte borgere med nedsat funktionsevne – psykisk, socialt og/eller fysisk, samt ledsagelse til dagbeskæftigelse og aktiviteter, for bl.a. at opnå social inklusion i en meningsfyldt hverdag med beskæftigelse og relationsdannelse i nærmiljøet.
Målgruppen er primært voksne fra 18 år med nedsat funktionsevne og/eller social sårbarhed.
Vores opgaver er en visiteret social-, pædagog- og sundhedsfaglig indsats, der primært ydes som individuel støtte og samtaler i eget hjem, der er skiftende arbejdstider og der må påregnes en del alene-arbejde.
Arbejdsfunktioner
- At yde støtte til brugeren i eget hjem med henblik på øget mestring af hverdagen
- At yde støtte og hjælp til at opretholde struktur i hverdagen
- At yde støtte og vejledning til etablering og vedligeholdelse af netværk
- At yde støtte til træning i og udvikling af, individuelle færdigheder
- At planlægge og udfører aktiviteter i værestedet
- Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Faglig dokumentation og observation
- Weekendarbejde hver 3. weekend, og dermed fleksibel og varieret mødetid og fritid
Vi tilbyder
- Et socialfagligt udfordrende og spændende arbejde med stor indflydelse på eget arbejdsområde
- Engagerede kollegaer, hvor man passer på og hjælper hinanden.
- Fast supervision og faste teammøder
- Aktivt samarbejde med borgerne og deres pårørende
- En fleksibel hverdag
- At man bliver en del af Danmarks bedste værested (kåret til dette i 2023)
Vi ønsker at du
- Har en socialpsykiatrisk, socialfaglig eller pædagogisk baggrund og interesse
- Har erfaring i arbejdet med personer med sindslidelse eller udviklingshæmning, eller lyst til at få det
- Kan se dig selv arbejde alene og selvstændigt træffe valg og beslutninger i situationen, hvor der først efterfølgende er mulighed for at få sparring
- Kan indgå i de mangeartede opgaver og være med til fortsat at udvikle Støttecenter Hyggekrogen
- Har et positivt menneskesyn og er tillids- og tryghedsskabende og en god rollemodel
- Kan arbejde målrettet med motivation og udvikling hos brugerne
- Er struktureret og kan arbejde tværfagligt med udgangspunkt i brugernes handleplaner
- Er IT kompetent
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgnings frist d. 21.06.2026
Samtaler forventes afholdt uge 26, 2026
I din ansøgning bedes du forholde dig til, at jobbet foregår på Læsø, samt at arbejdstiderne gør, at det ikke er muligt at pendle på dagsbasis.
Yderligere oplysninger kan fås hos Teamleder Else Andersen 20412731
Kørekort:
B Almindelig bil
Afdeling: Social & Kultur
Ansøgningsfrist: 21 June 2026
Placering: Doktorvejen 2, 9940, Læsø
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

