Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for at undervise i dansk i indskolingen – og trives du med at skabe stærke fællesskaber sammen med dine kollegaer?

Allerød Kommune



Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling på Engholmskolen. Vi søger en engageret dansklærer og en barselsvikar til indskolingen på Engholmskolen med tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest derefter.
Stillingerne omfatter dansk i indskolingen samt evt. funktion som læsevejleder, hvis du har mod på det. Har du andre indskolingsfag eller noget du brænder for, forsøger vi naturligvis at tænke dem ind i opgaven.
Hos os er samarbejde en naturlig del af hverdagen. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi planlægger, udvikler og gennemfører undervisning med hinanden med et fælles blik på elevernes læring og trivsel.

På Engholmskolen er fællesskabet det bærende element for – med klassen som det forpligtende fællesskab, hvor alle børn skal opleve at høre til og lykkes. Vores vigtigste opgave er at skabe de bedste rammer for elevernes læring, udvikling og trivsel, og vi er overbeviste om, at vi lykkes bedst, når vi løfter opgaven sammen.

Mere om stillingen og os...
Du bliver en del af et engageret, fagligt stærkt og hjælpsomt team, hvor vi løfter opgaven sammen og tager fælles ansvar for børnenes udvikling og læring. Samarbejde er ikke noget, vi taler om – det er noget, vi gør. Hver dag.

På Engholmskolen arbejder vi målrettet med co-teaching som metode for understøttelse af fællesskabet og med at skabe deltagelsesmuligheder, tryghed og genkendelighed for alle elever. Det betyder, at vi planlægger, udvikler og justerer undervisningen i fællesskab, har blik for gode overgange og står sammen i arbejdet med elevernes læring og trivsel. I praksis hjælper vi hinanden, sparrer om de muligheder, der opstår, og trækker på både skolens udviklingscenter, PPR og ledelse, når det giver mening.

De seneste år har hele afdelingen været på fælles uddannelsesforløb med fokus på co-teaching. Vi er godt i gang med at gøre denne tilgang til en naturlig del af vores undervisning og pædagogiske praksis – og du skal selvfølgelig med. Derfor får du mulighed for at deltage i årets kompetenceforløb sammen med kollegaer fra skolen, så du bliver klædt godt på og hurtigt en del af fællesskabet.

Hver onsdag afholder vi fagdage, hvor du har din klasse hele dagen. Det giver tid og ro til fordybelse, stærke relationer og varieret, praksisnær undervisning, hvor elevernes nysgerrighed og engagement kan få plads til at blomstre.

Om dig:

  • Du har stærke relationskompetencer og ser dem som en af dine vigtigste styrker
  • Du møder både børn og voksne med åbenhed, varme og tydelighed.
  • Du er fagligt og pædagogisk velfunderet, nysgerrig og reflekterende
  • Du brænder for at skabe motiverende læreprocesser
  • Samtidig har du lyst til at udvikle undervisning med afsæt i moderne didaktik og fokus på fremtidens kompetencer

Vi forventer, at du bidrager positivt til et forpligtende samarbejde med kolleger om elevernes læring, trivsel og dannelse. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger vægtes højt, og derfor er det vigtigt, at du trives i et tæt teamsamarbejde.

Vi forventer desuden, at du i den faste stilling er linjefagsuddannet eller har solid undervisningserfaring i dansk i indskolingen, samt erfaring eller evt. uddannelse som læsevejleder.

Om os:
På Engholmskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi er en skole med engagerede medarbejdere, der brænder for deres arbejde og glæder sig til at undervise og samarbejde hver dag.

Sammen med forældrene arbejder vi for at gøre vores elever parate – parate til skolelivet, videre uddannelse, livet og verden omkring dem. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og vi tager ansvar for at vise dem vejen.

Skolen er kendetegnet ved en engageret forældrekreds, som aktivt deltager i skolens liv, samt en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe og bestyrelse. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden og prioriterer både det faglige og sociale fællesskab højt.

Engholmskolen er en 3-sporet skole med cirka 700 elever fra 0.-9. klasse fordelt på tre afdelinger. Vi har desuden en gruppeordning for børn med behov for en autismepædagogisk tilgang samt en specialskole for unge mellem 13 og 16 år.

Skolen ligger naturskønt tæt på skov og grønne områder og er let tilgængelig med offentlig transport. Engagement, tillid og faglighed er centrale værdier hos os.

Derfor skal du vælge os:
Trives du i en hverdag med varierede opgaver og tæt kontakt med børn i indskolingen? Kan du bevare overblikket, kommunikere tydeligt og håndtere både samarbejde, møder og de svære samtaler med professionalisme og ro? Så kan Engholmskolen være det rette sted for dig. Hos os får du en arbejdsplads med højt til loftet, hjælpsomme kolleger og plads til både grin og faglig udvikling.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetenceudvikling og medindflydelse højt. Vores vigtigste opgave er at skabe værdi for børn og familier.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Tine Riemann på 23 25 99 83 eller afdelingsleder Emilie Fosselius på 30 51 38 34 for at høre mere om stillingerne. Du uploader din ansøgning sammen med CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest onsdag den 29. juni 2026. Vi afholder løbende samtaler og indhenter referencer samt straffe- og børneattest forud for ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Engholmskolen

Ansøgningsfrist: 29 June 2026

Placering: Rådhusvej, 5, 3450, Lillerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Hovedkontor: Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3063924//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.