Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Hæmatologisk Afdeling X Her får du både høj faglighed, stærke relationer og kolleger, der altid har din ryg

Region Syddanmark


Forestil dig et sted, hvor du lærer nyt hver dag. Hvor du følger patienterne gennem lange behandlingsforløb og bliver en vigtig del af deres liv. Hvor du arbejder med akut sygepleje, palliation, komplekse patientforløb og avanceret medicinsk behandling – uden nogensinde at stå alene.

Det er hverdagen på Hæmatologisk Afdeling X.

Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel for patienter med alvorlige blodsygdomme. Om du er nyuddannet eller erfaren, er mindre vigtigt. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med os.

Hos os møder du patienter, som er tilknyttet afdelingen gennem længere tid. Derfor bliver relationen en vigtig del af sygeplejen. Du får mulighed for at kombinere den nære omsorg med højt specialiseret sygepleje, klinisk ræsonnering og tværfagligt samarbejde.

Vi lover dig én ting: Du kommer aldrig til at stå alene.

Derfor vælger sygeplejersker Hæmatologisk Afdeling X
✔ Et struktureret onboardingforløb gennem 12 uger med mentorordning og tæt støtte i alle vagtlag

✔ Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og fejrer hinanden

✔ Høj faglighed inden for hæmatologi, akut sygepleje og palliation

✔ Mulighed for efter- og videreuddannelse samt deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter

✔ Tværfagligt samarbejde med respekt for alle faggrupper

✔ Indflydelse på vagtplan og mulighed for 12-timers vagter

✔ En afdeling med plads til nye idéer, udvikling og medbestemmelse

✔ Patienter, du lærer at kende – og som husker dig.

✔ Blandede vagter med indflydelse på vagtplan via ønsker i Hosinfo

✔ Mulighed for efter- og videreuddannelse

✔Weekendvagt hver 3. weekend, mulighed for 12 timers vagter hver 4. weekend.

Hvis du ønsker et arbejdsliv, hvor høj faglighed går hånd i hånd med nærvær, humor og stærke relationer – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellets overenskomst nr. 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer

Ansættelse pt. 1/10 eller snarest muligt. Samtaler forventes afholdt 25. og 26. august 2026.

Vi glæder os til at møde dig.

Vil du vide mere? Så kontakt meget gerne en af vores to oversygeplejersker på sengeafsnittene:

Marianne Bjerg Appel oversygeplejerske, tlf. 2337 8119 afsnit X-syd eller oversygeplejerske Charlotte Bang Pedersen, afsnit X-Nord, tlf. 2034 2502

Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har defineret de fire mest fremtrædende værdier – passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, tandplejere, diætister, socialrådgiver, husassistenter, sekretærer og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste pleje og behandling for de enkelte patienter. Vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til seksualitet og socialt udsatte. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input. Vi arbejder tæt sammen med patienter og pårørende – alle er en del af vores arbejdsgrupper og deltager også i ansættelsesudvalg.

Supervision er en naturlig del af vores hverdag.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer. Samtidig arbejder vi på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.

Vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs af både afsnit og faggrænser.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i afdelingen. Vi har en meget aktiv forskningsenhed og et tæt samarbejde med afdelingens projektsygeplejersker.

Vores Hjemmeenhed arbejder løbende med patient empowerment – fx i form af hjemmekemo med CADD-pumper.

Vi har masser af idéer, og du vil blive mødt af mange undervisnings- og uddannelsestilbud.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning bemærkes af patienter og pårørende. Vi har en stor årlig personalefest, i januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Vi synger morgensang med patienterne året rundt, og vi har et korps af frivillige, som hygger om patienterne. Mange af os laver også ting sammen i fritiden – vi har lige startet et håndboldhold, og vi mødes også til fredagsbar J

.

Afdeling: Hæmatologisk Afdeling X Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 20. august 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3071491//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.