Få opslag som dette inden alle andre

Flyver til Løvstikkevej 66

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 26.07.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Fælles for beboerne på Løvstikkevej er, at de nyder livet og holder af at fejre både små og store stunder. Derfor forsøger vi altid at finde små sprækker i hverdagen, hvor vi kan gøre noget særligt for beboerne og derved skabe gode oplevelser og minder sammen med dem. Hvis du vil være med til det, er du måske vores nye kollega.
Om Løvstikkevej
På Løvstikkevej bor 36 borgere i alderen 40-79 år. De lever alle med funktionsnedsættelser og har forskellige behov for støtte til at mestre deres liv. Fordi vores kerneopgave er at skabe gode, hele og meningsfulde liv for borgerne, er vi af den overbevisning, at samarbejde og en sund feedbackkultur er altafgørende for, at vi lykkes. De opgaver, vi skal løse, er ofte komplekse og kræver, at vi kan samarbejde i teams – også tværfagligt. Derfor har vi vedtaget et fælles professionelt mindset med en række principper, som vi arbejder med til dagligt og træner på årlige temadage. De handler kort sagt om, at vi er ansat til to ting: faglighed og samarbejde, og vi er bevidste om, at forandring skabes ved, at vi selv påvirker tænkningen. På Løvstikkevej arbejder vi med netværksbaserede teams, hvilket betyder, at man som medarbejder forventes at være en del af at finde løsninger på de udfordringer, vi møder i jobbet.

Ledelsen understøtter den tanke, at det er medarbejderne, der er eksperter i borgernes liv. Det giver plads til at være med til at forme organisationen – så hvis du har en god idé, lytter vi. På de forskellige etager bliver der arbejdet i teams omkring borgerne, hvilket understøtter, at der opbygges et stabilt netværk omkring borgerne. Herunder et godt pårørendesamarbejde. Vi ønsker at inddrage borgerne i deres ønsker og drømme for livet i det omfang, der er muligt. Til det bruger vi LA2, hvor vi har tre uddannede trænere, der hjælper og understøtter kollegaerne i brugen af denne metode.

Som flyver hos os vil du indgå i et skiftende vagtskema, hvor du arbejder på vores tre forskellige afdelinger i både dag- og aftentimer. Ved behov kan du blive varslet om at arbejde nattevagter. Fleksibilitet og omstillingsparathed er derfor en vigtig del af jobbet.

På Løvstikkevej arbejder vi aktivt med introduktion og onboarding af nye medarbejdere. Dine første 14 dage er introvagter, hvilket betyder, at du får god tid til at lære opgaver, beboere og husets rytme at kende.

Om dig
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med specialområdet før, men derudover er det ikke dit CV, vi fokuserer på, men din tilgang til opgaverne og din måde at møde udfordringer på.

Vi leder efter en medarbejder, som er god til at tage fra, vil samarbejdet og fagligheden og har lyst til at give vores fantastiske borgere et godt og værdigt liv. Du har fx en social- eller sundhedsfaglig baggrund, eller du har erfaring indenfor området.

Kan du se dig selv i følgende udsagn? Så er det måske dig, vi venter på.

  • Det er et plus, at faglig dokumentation er vigtigt, fordi det er vores måde at bevidne borgerens liv og udvikling – uden dokumentation ingen udvikling.
  • Jeg er typen, der handler, hvilket også vil sige, at jeg nogle gange fejler – en god arbejdsplads er for mig et sted, hvor vi tør fejle og tale åbent om det, så vi kan lære af det.
  • Jeg har det fint med at arbejde på skæve tidspunkter – at skemaet ikke altid er kl. 8.00-17.00, ser jeg som en mulighed, ikke en begrænsning – pædagogik og relationsdannelse foregår også i badesituationer og under personlig pleje.

Om arbejdspladsen og organisationen
Løvstikkevej ligger i en naturskøn del af Amager i et idyllisk boligkvarter og med Amagerbrogade i gåafstand. Vi ligger trygt blandt andre botilbud med lignende målgrupper og med specialterapien og sansestien som nabo. Borgerne på botilbuddet bor i egne moderne lejligheder fordelt på tre etager med 12 beboere på hver. Der er indrettet fællesrum, spisestue, køkken og store altaner på hver etage.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på 37 timer ugentligt med weekendarbejde hver 2. weekend.

Det forventes, at du er villig til at ledsage beboerne på beboerferier minimum en gang årligt. Stillingen er til besættelse den 1. september 2026. Ved ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mathias Degenkolv på 29 42 10 49, Mike Schwarmat på 29 16 70 69 eller Ronnie Jack Gryberg på 29 39 94 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 26. juli 2026
Vi afholder løbende samtaler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3072128//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.