Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til kirurgisk sengeafsnit, 37 timer i 2 holds skift og 4 weekender på 12 uger.

Region Syddanmark


Vi søger en sygeplejerske til Universitetscenter for Rygkirurgi, UCR i en stilling på 37 timer i 2 holds skift.

Stillingen ønskes besat pr. 01.09.2026 eller efter aftale.

Om Os: Universitetscenter for Rygkirurgi - i daglig tale ”Rygcenteret” - er et højt specialiseret Neuro- og Ortopædkirurgisk sengeafsnit for patienter med rygsygdomme, som hører under Neurokirurgisk afdeling. Vi modtager patienter fra hele Region Syddanmark. Patienterne indlægges til alt fra rutineoperationer med 24 timers indlæggelse til konsekvenser af komplicerede rygtraumer eller større planlagt rygkirurgi, herunder for eksempel skoliosekirurgi på børn ned til 12 år. Vi har derfor et højt flow, som kræver tæt samarbejde med fysioterapeuter, kirurger, udskrivelseskoordinator og øvrige kolleger. Fra efteråret 2026 vil Rygcenteret blive én enhed med vores søsterafdeling U1 som forberedelse mod nyt OUH. Det betyder, at du også kommer til at lære om kraniekirurgiske patienter. Du vil stadig primært være rygkirurgisk sygeplejerske.
Vi har et tæt samarbejde med vores ambulatorium, hvor vi forbereder vores patienter til operation samt varetager ambulante forløb med konservative frakturbehandlinger med korset/halskrave. Du vil på sigt få mulighed for at varetage vagter i ambulatoriet skiftevis med vagter i sengeafsnittet.

Kultur: På Rygcenteret er vi en kombination af ældre og yngre kollegaer som giver et godt fagligt og socialt fællesskab. Personalegruppen er en god blanding af tidligere studerende, erfarne med +20 år i faget, nyuddannede og dem med erfaring fra andre specialer. Vi teamer op i makkerpar og anvender timeout, så vi kan sikre at alle er med. Vi bruger HosInfo, hvor man ønsker sin vagtplan 12 uger ad gangen med 4 weekender, man selv planlægger. Til jul og nytår bruger vi pointsystem til fordeling af vagterne. Her vil aften- og nattevagter den 24/12 eller 31/12 kun skulle varetages én gang på 4 år, nogle gange sjældnere. Vi mødes jævnligt udenfor arbejdet til hyggelige sociale aktiviteter, som vi skiftes til at arrangere.

Din første tid som nyansat: Du behøves ikke at have erfaring fra et kirurgisk speciale. Vi sørger nemlig for individuel, grundig og kvalificeret oplæring i specialet med et 8 ugers introduktionsforløb uden for normering. Forløbet indeholder blandt andet faglige samtaler med vores kliniske sygeplejespecialist samt introkursus i det rygkirurgiske speciale. Derudover får alle nyansatte en erfaren kollega som mentor. Hvis du kan se dig selv arbejde på et kirurgisk sengeafsnit, hvor god teamånd og det at kunne arbejde løsningsorienteret er vigtige kompetencer, så håber vi at høre fra dig.
Kom endelig gerne på besøg. Ring til koordinator og stedfortræder Line Bjerregaard Larsen på tlf. 24264781 eller Oversygeplejerske Liselotte B. Klausen på tlf. 23234446 for aftale eller for at høre nærmere.

Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.

Din ansøgning: Du skal sende din ansøgning elektronisk via link her på siden. Ansøgningsfristen er 3. august 2026 og samtaler forventes afholdt 10. august. Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

Afdeling: Neurokirurgisk Afdeling U Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 3. august 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3075547//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.