Få opslag som dette inden alle andre

Højt kvalificerede økonomer til analyser og policy-udvikling i Skatte- og Vækstministeriet

Skatteministeriet



Har du interesse for skattepolitik og har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, policy-udvikling og samfundsøkonomi? Har du stærke samfundsfaglige og økonomiske kompetencer – og vil du gerne være en del af et velfungerende team med andre dygtige og engagerede økonomer? Så er du måske én af de nye kollegaer, vi søger i kontoret for Økonomisk Politik og Analyse.

Om jobbet
Kontoret Økonomisk Politik og Analyse (ØPA) i Skatte- og Vækstministeriets departement består af engagerede medarbejdere, primært økonomer, ledet af en kontorchef. Vi tilbyder spændende og udfordrende stillinger i et fagligt inspirerende miljø, hvor du fra start får relevante og krævende opgaver.

I kontoret løser vi en bred vifte af opgaver, som fx kan spænde over udarbejdelse af beslutningsoplæg, samfundsøkonomiske analyser, økonomiske konsekvensberegninger og arbejde med politiske udspil. Du får derfor et bredt kendskab til skatteområdet og mulighed for at præge udviklingen.

Vi har en central koordinerende rolle i Skatte- og Vækstministeriet og er ofte involveret i større politiske forhandlingsforløb og policy-udvikling. Det indebærer, at vi arbejder tæt sammen både med andre kontorer i Skatte- og Vækstministeriet og med andre ministerier.

Kontoret har et bredt ansvar for konsekvensberegninger af reformer og analyser inden for det skattepolitiske område. Vi arbejder løbende med metodeudvikling på centrale områder, herunder navnlig vedrørende adfærds- og velstandseffekter af skatter og afgifter. Det omfatter fx analyser af adfærdsvirkningerne af personskatter, CO2-afgifter samt beskatningen af husholdningernes kapitalafkast. Hertil benytter vi i stort omfang registerbaserede analyser og modelberegninger, herunder ved anvendelse af Lovmodellen, men vi arbejder også med ligevægtsmodeller og andre typer analyser. En stor del af analysearbejdet samles i den analytiske publikation Skatteøkonomisk Redegørelse, som Skatte- og Vækstministeriet udgiver årligt, og som koordineres i ØPA.

Dine konkrete opgaver vil afhænge af din faglige profil. Både erfarne og nyuddannede kan komme i betragtning til stillingerne.

Vi har fokus på, at vores medarbejdere løbende udfordres, og sigter derfor efter, at både nyuddannede og erfarne oplever en stejl læringskurve i kraft af opgaver, der understøtter en fortsat faglig og personlig udvikling. Vi lægger derudover vægt på, at det skal være spændende og sjovt at gå på arbejde.

Om dig
Du er cand.polit., cand.oecon. eller lignende – evt. Ph.d. – og er blandt de dygtigste på din årgang. Du er formentlig nyuddannet eller har nogle års erfaring.

Du har blik for den betydning, økonomisk politik og beskatning har for samfundet. Du kan opfatte, gengive og nuancere en problemstilling klart i skrift og tale. Og så har du ikke mindst lyst til at arbejde med problemstillinger og politikudvikling på det skattepolitiske område.

Som person er du fleksibel, har et stort engagement, et godt humør og en positiv indstilling, når tingene går stærkt. Du er grundig, selvstændig og initiativrig. Du har udpræget gode samarbejdsevner, sætter pris på åbenhed og konstruktiv dialog med henblik på at sikre høj kvalitet i opgavel​øsningen, og du lægger vægt på, at politiske beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende samfundsopgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 17. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Peter Bach-Mortensen på telefonnummer 7237 8958.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet her.

Ansøgningsfrist: d. 17. august 2026

Lokation: Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skatteministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skatteministeriet

Hovedkontor: Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

I Skatteministeriet bidrager vi til at sætte retning og skabe rammer for skatteforvaltningen i Danmark.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3075631//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.