Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt kompetent og processtærk projektleder til Dronning Marys Centers arbejde med forskningens rolle i politikudvikling

Københavns Universitet



Vil du være med til at styrke samspillet mellem forskning og politik og bidrage til et mere forskningsbaseret fagligt grundlag for socialpolitikken? Dronning Marys Center søger lige nu en projektleder til at arbejde med centerets satsning inden for forskningsinformeret politikudvikling.

Dronning Marys Center er et tværfagligt og omverdensorienteret center ved Københavns Universitet. Vi arbejder for at gøre human- og samfundsvidenskabelig forskning til en ressource i løsningen af samfundsproblemer. Vi bygger bro mellem forskningsmiljøer og de aktører, der står midt i samfundets komplekse udfordringer – i den offentlige sektor, civilsamfundet og erhvervslivet. Bag centret står det Humanistiske, Samfundsvidenskabelige, Teologiske og Juridiske fakultet ved Københavns Universitet.

For at styrke kapaciteten til forskningsmobilisering og samskabt viden arbejder Dronning Marys Center aktivt med skabe tæt integrerede samarbejder mellem forskere og aktører i praksis. Samtidig ønsker vi aktivt at bidrage til opbygningen af en stærkere organisatorisk infrastruktur både i og udenfor universitetet, som kan bringe denne viden, ressourcer og kompetencer i spil. De seneste år har centret haft fokus på brobygning til det politiske system og har bidraget til et styrket vidensgrundlag til at forstå og videreudvikle praksis for forskningsbaseret rådgivning (science-for-policy) i Danmark.

I projektet Vidensløft til Velfærden, finansieret af TrygFonden, skal Dronning Marys Center udvikle, afprøve og analysere nye formater, der bringer forskere, civilsamfund og politiske aktører sammen om socialpolitiske problemstillinger. Projektet løber fra 2026-2029 og foregår i samarbejde med en partnerkreds, herunder professor David Budtz Pedersen, Social- og Boligstyrelsen og Alliancen for Velfærdsinnovation. Arbejdet tager form gennem bl.a. vidensnotater, dialogformater og sparringsforløb med embedsværk i løbet af politikudvikling.

Din rolle
Som projektleder får du en central rolle i at udvikle, drive og videreudvikle både projektet Vidensløft til Velfærden og Dronning Marys Centers arbejde med science for policy.

Du fungerer som en professionel brobygger, der kan koble forskningsviden, praksisperspektiver og politiske processer på en måde, der skaber værdi for beslutningstagere og samfund. Du har ansvar for løbende koordination og planlægning, som skal sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng på tværs af aktiviteter og for at designe og facilitere processer, hvor aktører med forskellige interesser og vidensformer bringes i produktivt samspil. Rollen indebærer også et analytisk og udviklingsorienteret arbejde med at dokumentere, evaluere og videreudvikle formater og metoder, så de kan bidrage til langsigtet kapacitetsopbygning på området.

Opgaverne vil bl.a. omfatte

  • Overordnet projektledelse og -styring, herunder planlægning og koordinering
  • Design og facilitering af tværgående processer, workshops og andre formater
  • Analyse og syntese af forsknings- og praksisviden i relation til socialpolitiske problemstillinger
  • Udvikling af vidensprodukter (fx notater og artikler) målrettet kontekster udenfor akademia
  • Dialog med partnere, embedsfolk, forskere og interessenter med blik for både projekets formål og Dronning Marys Centers strategiske interesser
  • Bidrag til udvikling og afprøvning af nye science for policy-formater
  • Monitorering, evaluering og løbende læring i projektet
  • Bidrag til centrets samlede strategi, kapacitetsopbygning og fundraising

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse inden for fx de samfundsvidenskabelige eller humanistiske uddannelser
  • Har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte kompleks viden til klare og anvendelige indsigter
  • Er grundig, detaljeorienteret og en stærk skriftlig formidler
  • Trives med at designe og drive komplekse processer med mange aktører
  • Har god forståelse for politiske processer og den offentlige sektors arbejdsvilkår
  • Er proaktiv, struktureret og god til at skabe relationer
  • Har erfaring fra lignende projekter og indsigt i eller erfaring med science-for-policy
  • Har erfaring med facilitering af workshops og samarbejdsprocesser
  • Har blik for organisatoriske logikker på tværs af forskning, policy og praksis
  • Har interesse for evaluering, læring og udvikling af metoder og formater
  • Motiveres af at bidrage til positive samfundsforandringer inden for nogle af vores tids store problemstillinger

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et ambitiøst og voksende fagligt område
  • Mulighed for at arbejde tæt på samfundsaktuelle problemstillinger
  • Gode muligheder for at udvikle dig professionelt og fagligt
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer med plads til sjov i hverdagen
  • Et tværfagligt miljø med store ambitioner om at gøre forskning til en ressource i arbejdet med tidens store samfundsproblemer

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Løn er i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Stillingen indplaceres som fuldmægtig, og der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er begrænset til 3 år med mulighed for forlængelse.

Ansøgning mv.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN”), så vi har den i hænde senest 10. august.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

For yderligere information:
Kontakt leder for partnerskaber og udvikling Sarah Vaht Steinitz på +45 28 68 34 60 eller [email protected]

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Sarah Vaht Steinitz
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 10-08-2026

Ansættelsesdato: 01-10-2026

Afdeling/Sted: Queen Mary Center

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3076763//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.