Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker med interesse for børne- og ungepsykiatrien, søges til faste ambulatoriestillinger i Odense

Region Syddanmark


Sygeplejersker med interesse for børne- og ungepsykiatrien, søges til faste ambulatoriestillinger i Odense…
’’Ambulatorie 1 er en arbejdsplads, hvor du får god og grundig oplæring i specialet, du er aldrig alene, selvom du arbejder selvstændigt og du kommer ind i fantastisk kollegagruppe, med høj trivsel. Der er plads til grin og humor og faglig sparring.’’

Sygeplejerske ansat i slut 2025.

Lyder det ikke godt? Vi er stolte af de meget positive tilbagemeldinger vi får, når vi onboarder nye kolleger til vores dygtige og engagerede team – i et speciale, vi selv mener er noget helt særligt. Har du lyst til at være med?

Vi har aktuelt en fast stilling samtidig med et babyboom, så dermed også 2 barselsvikariater til ansættelse i ambulatorie 1 i Odense. Her udreder og behandler vi alle børne- og ungepsykiatriske diagnosegrupper på hovedfunktionsniveau.

Hvad vi laver:
Ambulatoriet er organiseret i et børneteam (4–12 år) og et ungeteam (13–17 år).

Vi arbejder tværfagligt med psykologer, læger og socialrådgivere omkring udredning af nyhenviste børn og unge. Som sygeplejerske bidrager du blandt andet med:

  • Indledende samtaler
  • Familieanamneser
  • Lærer- og bostedsinterviews
  • Medicinambulatorium
  • Psykoedukation og gerne terapeutiske forløb – alt efter erfaring

Der er gode udviklingsmuligheder, og vi prioriterer faglig udvikling højt. Vi har stort fokus på en grundig introduktion, tæt kollegial sparring og et trygt arbejdsmiljø.

Kompetence- og uddannelseskrav
Vi forestiller os, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har erfaring fra psykiatrien og/eller børne- og ungeområdet
  • Har kendskab til neuropsykiatriske lidelser (en fordel, men ikke et krav)
  • Trives i arbejdet med børn, unge og deres familier og har forståelse for netværkets betydning
  • Er struktureret og selvstændig – og samtidig en holdspiller
  • Bidrager positivt til vores arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde

Vi tilbyder:

  • En spændende og afvekslende hverdag med fokus på høj faglighed og udvikling
  • Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine behov
  • Tæt faglig sparring og gode supervisionsmuligheder
  • Indflydelse på arbejdstiden inden for ambulatoriets åbningstider – med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Flextidsaftale for sygeplejersker
  • Et ambulatorium med høj trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 1.oktober eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: fredag d. 14. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 19.august 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Vil du høre mere?
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside – har du nogle konkrete spørgsmål, så kan stedfortræder Michelle Jespersen, tlf. 24970891 kontaktes mellem klokken 14-15

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark. Udover startlønnen kan forhandles tillæg afhængigt af stilling, erfaringer og kvalifikationer.

Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Der indhentes børneattest – kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Børne- og Ungdomspsykiatrien er en røgfri arbejdsplads.

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri

Stillingsbetegnelse: Ambulantsygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 14. august 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3080587//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.