Få opslag som dette inden alle andre

Ergoterapeut til ortopædkirurgisk gruppe, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F

Region Sjælland



Ergoterapeut til ortopædkirurgisk gruppe og specialiseret genoptræning af håndpatienter
Vi søger en ergoterapeut på fuld tid til ortopædkirurgisk gruppe pr. 1. oktober 2026.

Vi søger en ergoterapeut, der har lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor du både får mulighed for at arbejde med akutte ortopædkirurgiske forløb på Afsnit for Led- og knoglekirurgi, vejledning af håndpatienter i ambulatoriet samt specialiseret genoptræning på håndområdet.

Når du starter hos, bliver du en del af vores onboardingprogram med mentorordning, som tilpasses din faglighed og læringsbehov. Vores mål er, at du føler dig godt klædt på og tryg i dine opgaver - både fagligt og kollegialt.

Din arbejdsdag hos os
Du kommer til at arbejde i et lille ergoterapeutisk team i en tværfaglig gruppe med fysioterapeuter.

Du bliver en vigtig del af det tværfaglige patientforløb, hvor vi, med vores indsatser om patientinddragelse og sundhedskompetencer, arbejder målrettet med at skabe sammenhæng og værdi for og med patienterne. Du vil møde mennesker i en sårbar situation og med forskellige udfordringer ift. funktionsevnen, hvor din faglige viden, dit kliniske blik og din evne til at indgå i dialog med patienter og evt. pårørende gør en forskel. Vi forventer, at du har en stærk faglighed, kan stå på mål for dine vurderinger og kan bringe dit ergoterapeutiske perspektiv i spil.

Dine primære opgaver vil være

  • ADL-vurderinger, herunder behov for hjælpemidler og/eller genoptræningsplaner
  • vejledning af håndpatienter
  • specialiseret genoptræning af håndpatienter

Dine ergoterapeutiske kompetencer er centrale i at sikre kvalitet og kontinuitet under indlæggelse og i forbindelse med udskrivelsen samt fremgang i de ambulante forløb.

Hverdagen hos os kan være travl og til tider uforudsigelig, og derfor er evnen til at prioritere og strukturere dine opgaver, med et tværfagligt fokus, vigtig. Når det er sagt, gør vi os umage for at bevare en kultur, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer - både når det går stærkt, og når der tid til fordybelse.

Udvikling
Kompetenceudvikling er en stor del af vores hverdag. Vi har fokus på at øge og sprede vores kompetencer ift. de fire dimensioner "læring", "faglighed", "organisation" samt "relationer". Du vil vil få god støtte fra både dine kolleger og vores udviklingsterapeut til at udvikle dine kompetencer ift. afdelingens indsatsområder samt til at få gode idéer og retningslinjer til at spille sammen til gavn for patienter og pårørende.

Om os
Fysio- og ergoterapeutisk afdeling er aktuelt en selvstændig afdeling. Pr. 1. januar 2027 fusionerer afdelingen med Ergoterapi og Fysioterapi på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge.

Du vil for nuværende få ca. 30 engagerede kolleger, som alle arbejder ud fra den forståelse, at det meningsfulde arbejde er at støtte patienten i at opnå bedst mulige funktionsevne i dennes palliations- og rehabiliteringsforløb.

Afdelingen er opdelt i tværfaglige specialegrupper inden for ortopædkirurgi, medicin, stroke/geriatri samt børn. Samtidig har vi fokus på at være én afdeling med fælles opgaveløsning, så alle kommer godt i mål med dagen.

Afdelingen er bemandet alle årets dage, og arbejdstiden for ergoterapeuterne planlægges aktuelt i tidsrummet kl. 7.30-15.30 på hverdage med fast vagtplan i et 4-ugers rul. Efter introduktion kan du forvente at indgå i vagtordning med weekendvagt ca. hver 2. måned samt enkelte helligdage om året. I vagterne dækkes alle specialer på generalistniveau.

Det er en kerneværdi for os at arbejde fleksibelt med vagtplanlægning, så der er i videst mulige omfang tages hensyn til individuelle behov og ønsker, og vi er gode til at hjælpe hinanden med så vidt muligt at få ønskerne til at hænge sammen.

Samtaler forventes afholdt fredag d. 21. august.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Anne Heide Jensen

Email
[email protected]

Stilling
Overergoterapeut

Telefon
56515543

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

QUICKNR.
053767

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
15. juli 2026

ANSØGNINGSFRIST
16. august 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3082561//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.