Den selvejende institution Neurorehabilitering Selma Marie ligger på Hampelandvej 11 i Ølstykke.
Selma Marie er et bo- og neurorehabiliteringstilbud til unge mennesker med erhvervet hjerneskade.
Neurorehabiliteringen på Selma Marie er en helhedsorienteret, koordineret og tværfaglig indsats i forhold til botræning, træning af færdigheder og kompenserende strategier, social adfærd, vedligeholdelse og genoptræning af det fysiske funktionsniveau, kommunikationstræning, identitetsudvikling og psykisk funktion samt beskæftigelses- eller uddannelsesafklaring.