Hvad kan du - og hvad vil du?

Løn, arbejdstider, avancementsmuligheder, udlandsrejser, arbejdspladsens anseelse – der er mange argumenter for at vælge (eller fravælge) et job. Men forud for alle disse praktiske argumenter går dog hen-synet til, at du inderst inde skal trives med det valg, du træffer – hver dag, 37 timer om ugen, i flere år fremover.

Fej derfor de praktiske argumenter til side, når du skal finde det arbejde, der vil tilfredsstille dine inderste ønsker – og start med at få sat ord på, hvad du egentlig vil.

Mange begår den fejl, at de går efter selve virksomheden først

1. Find dine styrker og svagheder

En måde at omsætte dine inderste ønsker til konkrete jobønsker er ved at sætte ord på dine styrker og svagheder. Ofte er der sammenhæng mellem det, du er god til, og det, du kan lide at arbejde med eller den måde, du kan lide at arbejde på.

Personlige styrker og svagheder

Er du overbevisende, beskeden, systematisk, handlekraftig, intuitiv, grundig, følsom, frembrusende, uafhængig, konkurrencelysten, struktureret, samarbejdsvillig? Spørg også dig selv, hvordan det kommer til udtryk, så det ikke bare bliver et ord, men en konkret handling. Din systematiske sans kan f.eks. vise sig i den måde, du planlægger dine arbejdsopgaver på. Eller din uafhængighed kan ses ved, at du ikke er bange for at prøve dig frem, når du får en ny opgave.

Hvis du har svært ved at se dig selv udefra, så brug din familie, kollegaer, medstuderende eller venner som sparringspartnere. De har sikkert et par bemærk-ninger til, hvad der er dine stærke og mindre stærke sider.

Faglige styrker og svagheder

Dine faglige kvalifikationer er ganske konkrete. Det er dem, du har fra studiet og dit eventuelle studierelevante job – kort sagt dem, du typisk husker at få med på dit CV.

Mens du oplister dine faglige styrker, så tænk over, hvilke af dem du bedst kan lide at arbejde med. Er det, når du tager ordet i gruppearbejdet? Eller er det, når du sidder fordybet i data fra et forsøg? Dette er et vigtigt hint om, hvilken slags arbejde du vil trives med.

Først er der din uddannelse. Her kan du for dig selv nærmere beskrive den retning, du har læst, de fag du har haft, større projekter, praktikophold samt din afsluttende hovedopgave. Og hvilke dele af din uddannelse syntes du var mest spændende – at fordybe digi økonomiske eller grammatiske detaljer eller at lave den overordnede planlægning af projekter og forsøg?
Dernæst dit studiejob. Det handler om dit ansvarsområde, dine arbejdsopgaver, dit ledelsesansvar og/eller de faglige evner, du har fået gennem dit arbejde. Hvilke faglige redskaber benytter du? Forsøgsplanlægning? Givne analysemetoder? Projektstyringsteori? Interviewteknik? Avancerede apparater eller maskiner? Og hvilke af dem finder du mest spændende?
Så er der dine kurser. Har du – enten i forbindelse med arbejde, studiejob eller i almindelighed – taget fagligt relevante kurser, kan de også være med til at beskrive dine faglige styrker. Det kan være kurser i varepræsentation, ledelse og samarbejde, faglig formidling inden for dit felt m.m.
Endelig er dine evt. publikationer også et eksempel på en faglig styrke. Har du i forbindelse med dit speciale, din ph.d. eller dit studiejob fået publiceret artikler i videnskabelige tidsskrifter, fagblade m.m., så tænk over, hvilke dele af dette arbejde du fandt mest interessante – om nogen.

Generelle styrker og svagheder

Dine generelle kvalifikationer repræsenterer ofte meget vigtige styrker. Kort fortalt drejer det sig om de kvalifikationer, du har tilegnet dig via det, du foretager dig enten i din fritid eller indirekte i forbindelse med dit studie eller dit arbejde.

De sprog, du taler, hører til på din liste over styrker. Hvilke taler du flydende? Hvilke nogenlunde? Hvilke kun til husbehov?
Hvilke it-kundskaber har du? Kan du bruge Office-pakken, Excel, PowerPoint? På hvilket niveau? Er du habil bruger af internettet eller SoMe, har du erfaring med at arbejde i databaser, kender du nogle grafiske- eller statistikprogrammer? Og synes du, brugen af IT er interessant i sig selv – eller betragter du det blot som et værktøj?
Er du spejderleder eller lilleputtræner – så har du sikkert lært noget om ansvar, tilrettelæggelse, koordination, idéudvikling. Kunne det være elementer, der kunne indgå i definitionen af dit drømmejob?
Har du været ude i verden med rygsæk – så kender du bl.a. til planlægning, kulturforståelse, at møde nye mennesker.
Har du deltaget i konferencer, seminarer, workshops m.m. – så har du sikkert både et netværk og en indsigt i ”networking”, som kan være værdifuld.
Har du studeret i udlandet – det har utvivlsomt lært dig selvstændighed, kulturforståelse, sprog. Kunne det være fokusområder i dit arbejdsliv?
Har du haft et praktikophold – så kender du nok rytmen på en arbejdsplads og kan fungere på en arbejdsplads, du har lært at bruge teori i praksis, du kan samarbejde.
Er du bestyrelsesmedlem i boligforeningen – så har du bl.a. fået indsigt i administration, ansvar, hvordan der træffes beslutninger.
Har du en anden etnisk baggrund end dansk – det betyder flere sprogkundskaber, kulturindblik, indsigt i en minoritetsgruppes behov og orientering, en anderledes måde at tænke på.

Sådan kan du fortsætte med at oversætte oplevelser til erfaringer. Det giver dig måske en idé om, hvad du er god til, og hvad du synes er skægt at lave – om det er at arbejde med mennesker, have ansvar, forske, administrere m.m.

Karrierevalg handler primært om, hvad du inderst inde vil trives med

2. Find det job, der matcher dine styrker og svagheder

Når du har konkretiseret dine styrker, svagheder og kvalifikationer, så brug dem som udgangspunkt til at finde et job, der matcher dig.

Se på, hvilke typer job du vil trives i i forhold til dine personlige styrker og svagheder. Det er de job, hvor dine styrker anses som styrker – f.eks. kan en systematisk og detaljeorienteret arbejdsstil være en styrke i et job, hvor der skal holdes styr på mange processer, men en svaghed i et job, der kræver helhedssyn og handlekraft på ikke altid komplet informationsgrundlag. Så gå efter et job, hvor der er plads til og brug for dine forcer – systematik, uafhængighed, grundighed, eller hvad det nu måtte være.

Er du ligeglad, om der står manager eller assistent på visitkortet?

3. Find den virksomhed, der tilbyder drømmejobbet

Se dernæst på, hvilke job der passer til dine faglige og generelle styrker. Hvis de fag eller arbejdsopgaver, du synes var mest spændende, handlede om konstruktion, projektplanlægning og overblik, så gå efter et job med disse elementer. Se efter job, der tilbyder lige præcis dét, du brændte mest for på studiet, i dit studiejob eller som bestyrelsesmedlem i boligforeningen – at tale til forsamlinger, koordinere, analysere store datamængder, eller hvad det måtte være.

Således har du fået skitseret rammerne for dit drømmejob. Næste skridt er så at finde den virksomhed, jobbet findes i. Her begår mange den fejl, at de går efter selve virksomheden først – på baggrund af f.eks. image eller størrelse – og først bagefter overvejer, om det ideelle job overhovedet findes i den virksomhed. Hvis du f.eks. er nået frem til, at du er meget impulsiv, gerne vil føre dine egne idéer ud i livet og ikke trives med alt for faste arbejdsprocedurer, så er en stor, konservativ virksomhed med masser af traditioner, vaner og hierarki nok ikke noget for dig – uanset, om denne virksomhed er velanset og berømt. Omvendt, hvis du er tilhænger af systemer, rutiner og velsmurte organisationer, så finder du nok ingen af delene i en lille virksomhed i en kaotisk opstartsfase.

Afslut din afklaring med at tænke over det rent praktiske

4. Og tænk så over alt det andet

Karrierevalg handler primært om, hvad du inderst inde vil trives med. Men praktiske og håndgribelige forhold spiller selvfølgelig også en rolle, når du skal vælge job. Afslut derfor din afklaring med at tænke over det rent praktiske: Vil du rejse – og i givet fald hvor meget? Og er familien taget med på råd? Har titel nogen betydning for dig, eller er du ligeglad, om der står manager eller assistent på visitkortet? Hvor meget – eller hvor lidt – vil du acceptere at få i løn? Hvor skal jobbet ligge rent geografisk? Er du villig til at bruge flere timer dagligt på transport eller vil du kunne cykle til arbejde på et kvarter? Trives du på et stort kontor eller vil du foretrække at arbejde hjemmefra? Hvor mange timer er du villig til at arbejde hver uge? 37? 57? Og hvad med weekendarbejde? Skal der være tid til børn, løbetræning, hundeudstillinger? Og meget, meget mere.

Et møde med din faglige organisation kan give dig lidt inspiration til i hvilken retning dine evner ligger

5. Hvis du vil inspireres...

Det er svært at afklare, hvad man kan og vil. Derfor er det ofte en god idé at søge inspiration i startfasen – og det kan man få ad flere veje.

Fra familie og nære venner. Spørg dem f.eks., hvad de synes, du er god til, hvor dine svagheder ligger, og hvilke forestillinger de har gjort sig om dig rent arbejdsmæssigt.
Fra studiekammerater. Hvor ser de dine styrker, både fagligt og menneskeligt? Og hvilke jobtyper, virksomheder og faglige sammenhænge kunne de se dig i?
Fra personlighedstest. En professionel personlighedstest kan måske hjælpe dig til at pege på dine styrker og svagheder. Husk blot, at ingen test repræsenterer den objektive sandhed om dig som person – men den kan måske pege på noget, du ikke selv havde tænkt over. De fleste rekrutteringsbureauer laver personlighedstest af de kandidater, de har liggende i deres databaser.
Fra erhvervs-vejledninger på de videregående uddannelsesinstitutioner. Her kan man få både individuel og kollektiv rådgivning om personlig afklaring, jobsøgning samt en række relevante kontakter til erhvervslivet.
Fra a-kasser og faglige organisationer. Et møde med din a-kasse eller faglige organisation kan måske give dig lidt inspiration til, i hvilken retning dine evner – og lyster – bevæger sig.

Det vil tage tid at pejle dig ind på, hvordan dit drømmejob ser ud – og selv når det er gjort, så er det ikke en garanti for, at du finder og får jobbet lige med det samme. Men sandsynligheden for at ramme plet er alt andet lige større, hvis man sigter ordentligt.