Få opslag som dette inden alle andre

Analytiker til forskningsanalyse i SDU Analytics

Syddansk Universitet (SDU)



Den centrale analyseenhed ved Syddansk Universitet, SDU Analytics, søger en analytiker til ansættelse i fast stilling i vores analyseteam, der monitorerer forskning og beslægtede genstandsfelter.

Din profil som analytiker
Du kan være nyuddannet eller mere erfaren analytiker. Det væsentlige for os er ikke din uddannelsesbaggrund, men at du evner at arbejde struktureret med et kritisk blik for detaljerne i datahåndteringen.

Faglig relevante erfaringer:

  • Kodemæssigt har du SQL- og R-kompetencer, hvor du kan dokumentere, at du er selvkørende.
  • R anvendt til Shiny, samt kendskab til frameworks, f.eks. Rhino eller tilsvarende, er en klar fordel.
  • SSIS og DevOps eller andre redskaber i Data Pipeline værktøjskassen er en fordel.
  • GIT til versionsstyring er en fordel for at være hurtigt i gang hos os.
  • Nysgerrighed på UX og generel brugervenlighed vil vi opfatte som en fin bonus.

Som person forventer vi, at du:

  • Har en innovativ tankegang, hvor du gerne vil lære mere!
  • Er dygtig til at lytte, hvor du evner at implementere interessenters behov i løsningerne.
  • Evner at arbejde selvstændigt, men også at du er velfungerende i teamsamarbejder, der arbejder tæt sammen med en høj grad af faglig videndeling.
  • Kendskab til udvikling af ledelsesinformation om universitetssektoren, og særligt ift. bibliometriske metrikker, er en fordel, men ikke et krav.

Om SDU Analytics
SDU Analytics er en ambitiøs enhed, der udvikler og vedligeholder en bred analytisk understøttelse på tværs af universitetets mange forretningsområder. Vores analytiske præsentationer bruges af bestyrelse, rektorat, ledelsesstrengen og generelt bredt på universitetet, hvor vi sikrer, at både beslutningstagere og administrative sagsbehandlere har tidssvarende, retvisende og væsentlige informationer til rådighed.

SDU Analytics udgøres af 18 analytikere, en studentermedhjælp, en chefsekretær, en afdelingsleder og en analysechef, hvor analytikerne er organiseret i to teams:

  • Forskningsanalyseteamet med fokus på forskning og international ranking o.l.
  • Uddannelsesanalyseteam med fokus på ekstern/intern compliance samt forretningsanalyser.

Foruden opgaverne i hvert team håndteres en række tværgående opgaveløsninger, hvor analytikerne videndeler og samarbejder. Eksempelvis opsætning af datagrundlag i SQL, drift og udvikling af SDU’s Analyseportal, R & DevOps infrastruktur samt legalitet i forhold til data, data governance og dataetik.

De fælles samarbejder er vigtige, da analytikernes anciennitet strækker sig fra nyuddannet til mere end 20 års erfaring, med stor variation i uddannelsesbaggrund og med naturlig forskellighed i faglige styrker og fokusområder.

Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi forventer, at alle helt naturligt bidrager aktivt til et sundt arbejdsmiljø i det daglige virke med plads til både faglige ambitioner og gode grin. Det betyder også, at vores nye kollega skal være ambitiøs i at udvikle sunde samarbejdsrelationer internt og eksternt.

Praktisk information
Vi ser frem til din motiverede ansøgning vedlagt dit CV. I udvælgelsen lægger vi vægt på, at:

  • Din ansøgning eksplicit forholder sig til de ønsker, som vi ovenfor har formuleret til din profil.
  • Du kan perspektivere, hvorledes en ansættelse i SDU Analytics passer ind i din karriere.
  • Din ansøgning viser gode skriftlige færdigheder på dansk.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte analysechef Jacob Jensen på e-mail: [email protected]

Læs om SDU Analytics her:
https://www.sdu.dk/da/om-sdu/ledelse-administration/faellesadministrationen/analytics

Ansøgningsfrist torsdag d. 5. december 2024, kl. 23:59.

Der afholdes både 1. og 2. samtale.

1. samtale forventes afholdt fredag den 13. december 2024, mens 2. samtale forventes afholdt torsdag den 19. december 2024.

Hvis du bliver indkaldt til 2. samtale, vil du få en opgave, umiddelbart efter 1. samtale, som skal præsenteres ved 2. samtale.

Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Om SDU: Vi vil skabe værdi for og med samfundet
Syddansk Universitet er til for at løse samfundets store udfordringer, og er en vigtig aktør i Region Syddanmarks udvikling og en bro mellem akademisk viden og samfundets behov. Uanset om vores bidrag er forskningsbaseret viden, innovative løsninger, uddannelse eller læring, skal vi gøre en positiv forskel for samfundet, og være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – og det kan vi kun med de rette mennesker.

SDU har fem fakulteter og en fællesadministration. Geografisk har SDU hovedsæde i Odense, men også aktive campusser i Esbjerg, Sønderborg og Kolding – samt fra 2026 også i Vejle, plus et forskningsmiljø i København. SDU har i alt 4.068 ansatte og 20.308 studerende.

SDU stræber efter at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, udvikler og fastholder højt kvalificerede og engagerede medarbejdere. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der er fundamentet for vores succes. I SDU Analytics tilbyder vi således samlet set gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et arbejdsliv, der understøtter både den gode præstation og et velfungerende familieliv.

SDU står på de klassiske akademiske dyder som fri, kritisk og uafhængig forskning og uddannelse, men er i sin organisation og sin tilgang ikke tynget af traditioner. Universitetet er kendetegnet ved en særlig pionerånd, som er præget af et godt samarbejde om retning og indsatser mellem ledere, medarbejdere og studerende. Læs mere om SDU og SDU’s strategi på.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (05.12.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2691588//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.