Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder med fokus på drift til studieadministrative opgaver på Syddansk Universitet i Esbjerg

Syddansk Universitet (SDU)



Er du den rette til at arbejde med studieadministration i et mangfoldigt internationalt undervisningsmiljø på SDU Esbjerg?

SDU Uddannelse på SDU Esbjerg søger en engageret og professionel studiesekretær til en stilling på fuldtid til besættelse 1. april 2025 eller snarest derefter.

Hvem er du
Som vores nye kollega får du mulighed for en alsidig stilling med studieadministrative opgaver.
Nøgleord i stillingen er ekspedition og drift, hvor du ofte kommer til at være ansigtet udadtil. Stillingen har funktion som Studiesekretær, og i SDU Uddannelse servicerer vi både bachelor- og kandidatstuderende. Derudover samarbejder alle medarbejdere i SDU Uddannelse på tværs af forskellige medarbejdergrupper og afdelinger.

Det er vigtigt for os, at du som person

  • Trives med forandring og en arbejdsdag med varierende opgaver.
  • Løser opgaver med faglig stolthed.
  • Er serviceminded
  • Kan se fordelen ved teamarbejde og sparring samt tager ansvar i opgaveløsningen.
  • Har interesse for administration.
  • Er god til at kommunikere med forskellige typer mennesker på både dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Er god til at prioritere og bevarer roen i en travl hverdag.
  • Er systematisk og kan arbejde selvstændigt.

Din faglige baggrund
Som vores nye kollega må du gerne have erfaring med, eller kendskab til, arbejdet i en studieadministration. Dette er dog ikke et krav. Vigtigst er det, at du har lysten og viljen til at lære nyt og trives i et job, hvor ikke to dage er ens. Du skal have flair for IT, og kendskab til Office-pakken på brugerniveau, da vi dagligt bruger mange forskellige systemer og kommunikationskanaler. Endeligt er det vigtigt, at du har gode engelskkundskaber, både i skrift og tale, da meget af den daglige kommunikation med undervisere og studerende foregår på engelsk.
I forbindelse med afvikling af eksamen uden for almindelig arbejdstid kan der forekomme aften- og i sjældne tilfælde weekendarbejde.

SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med samarbejdsflader til fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer og andre områder i fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.

SDU Uddannelse Esbjerg er en af otte afdelinger i SDU Uddannelse. Afdelingen har ansvar for den studieadministrative drift af undervisning og eksamen på udvalgte samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau. Læs mere på www.sdu.dk.

I SDU Uddannelse Esbjerg arbejde vi med

  • Brugerbetjening, hvor vi hovedsageligt betjener studerende og undervisere via mail, telefon, personligt eller digitale kanaler som Teams/Zoom. Dette foregår på både dansk og engelsk.
  • Planlægningsopgaver ifm. eksamensafvikling og skemalægning af undervisning. I forbindelse med afvikling af eksamen uden for almindelig arbejdstid kan der forekomme aften- og i sjældne tilfælde weekendarbejde.
  • Ad-hoc opgaver ifm. aflastning af kollegaer i afdelingen i travle perioder.

Vi tilpasser dit oplæringsforløb ud fra din erfaring.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgningsfrist mandag den 3. marts 2025 kl. 23.59.59.

Samtaler afholdes fredag den 21. marts 2025.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder for SDU Uddannelse Esbjerg, Birgit Jahn, e-mail: [email protected] eller telefon 6011 1501.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
SDU har 5 fakulteter, 1 fællesområde og 6 campusser med forsknings- og uddannelsesaktiviteter: Odense, Esbjerg, Kolding, København, Slagelse og Sønderborg. Denne struktur understøtter SDU’s bestræbelser på at medvirke til at sikre en positiv udvikling regionalt og nationalt. Klik her for at læse mere om SDU.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddansk Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet.

De 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mange facetterende; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen.

Værdi, kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.

Placering: Esbjerg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2744923//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.